Mange tanker…

Jeg er simpelthen så ked af det for tiden! Tænker hele tiden på vores forløb med Elias, tror først nu det er gået op for mig hvor tæt vi har været på at miste ham, først af dehydrering og derefter af narkosen. Jeg har dårlig samvittighed fordi det skulle nå at komme så langt, jeg er sur på mig selv over at jeg lyttede til SP og lægens forklaring om en forkølelse selvom egentlig godt vidste det var noget andet! Kan ikke lade være med at tænke hvorfor vi dog ikke bare tog til vagtlæge med ham som vi overvejede mange gange, i stedet for bare at stole på SP og lægen. Det er en forfærdelig følelse af svigt, at man ikke har gjort hvad man kunne for sin lille forsvarsløse baby. At vi lod det komme så langt ud at han blev så syg af det.
Samtidig med alt det her har vi en svigerfar som lige er opereret for kræft (dagen efter Elias’ operation) og nu har svigermor også fået konstateret kræft, og venter nu på operation.. Det hjælper bestemt heller ikke på tingene!
Bare en hel masse tanker og brok herfra!