-
ForfatterIndlæg
-
17. august 2007 kl. 11:50 #5361439
moar_03_05_07
3710 IndlægJeg havde termin med vores 3 barn d 24 maj. Den 19 og 20 maj havde jeg det sådan lidt underligt med lidt små veer som ellers ikke blev til mere.
Mandag d 21 maj vågnede jeg op kl meget tidligt og havde det underligt. Fik de 2 store op og gjort dem klar til børnehave og dagpleje og vi kom da også afsted. Pludselig mærkede jeg en ve(var overhovedet ikke i tvivl om at noget var igang) omkring kl 8.30. Fik så hurtigt afleveret storebror i børnehaven og drog videre for at aflevere storesøster i dagpleje. Veerne begyndte at gøre lidt mere ondt, men stadig ikke så slemme som jeg husker dem fra de 2 forrige gange så tænkte at der var god tid og at det sikkert var ganske fint at være ude og gå så der kunne komme skub i sagerne 😆
Var hjemme igen omkring kl 10 og manden sov stadig(arbejder aften) lod ham sove så han ville være frisk hvis fødslen trak ud. Han stod op kl 11 og skulle så lige ha besøg af en kammerat der skulle hente noget inden vi ville overveje at gøre os klar til at smutte på fødegangen. Hans kammerat kom kl 11.30 og han nåede kun lige ud af døren inden veerne for alvor tog ved. Der var nærmest en kæmpe ve i omkring 15 min før vandet pludselig gik og kunne mærke Melanie var på vej ud. Råbte til manden at nu var han nødt til at ringe efter en ambulance for hun kom altså nu og at han måske også lige kunne hive mine bukser af mens han ringede.
Den stakkels mand var dybt forvirret og anede virkelig ikke hvad han skulle stille op, men han fik da mine bukser af og ringede 112. Mens han bad dem sende en ambulance til os meget meget hurtigt kom vores lille pige til verden hjemme på vores sofa og han nåede lige at sige til dem derinde at de vist ikke behøvede skynde sig så meget for nu var babyen kommet ud 😛
Ambulancen nåede at komme ca 5 min efter Melanie blev født og en læge kom kort efter. Da jeg helst ikke ville på sygehuset(mente jo at der ingen grund var til det nu både jeg og baby var okay) sendte de en jordemoder ud til os i stedet.
Hun vejde 3400 gram og var 51 cm lang og helt perfekt 🙂
Manden smuttede ud for at hente den stolte storebror og storesøster som slet ikke kunne forstå at babyen nu var ude af mors mave men nej hvor var det vildt at se hvor glade de var for deres ny lillesøster 😉
Så jo det kan altså også gå hurtigt lige pludseligt 😯
Du skal være logget ind for at svare på dette indlæg.