-
Indlæg
-
Hej alle sammen.
Har virkelig brug for jeres råd og jeres støtte.I søndags smed min mor lige en bombe, min far er med næsten 100% sikkerhed ikke min biologiske far. 😕
Da min mor blev gravid med mig var hun separeret fra min far, og havde en anden mand ( John ) i et stykke tid.
Hun blev så gravid, og John ville intet have med hverken mig eller min mor at gøre. Min “far” gik ind og sagde at han så ville skrive under som far og være der for mig i stedet for.
I hele mit liv har jeg haft et lorte forhold til min far, han har ikke været der for mig, han har været ligeglad, ikke elsket mig som han elsker mine andre søskende. Hvilket jo efter dette også er forståeligt nok.
Men sidste lørdag havde John, lige pludselig stået ved min mors dør og havde sagt at han fortrød og at han ville i kontakt med mig og være min far.
Temmelig sent efter tyve år.
Det føles lidt som om at man endelig har fået et tæppe bygget op under sig, også blir det revet væk igen efter i en helvedes fart.
John vil gerne have et forhold til mig nu, og vi skal igennem en DNA prøve hurtigst muligt, for at fastslå at han er min far.
Har det bare sådan lidt at han er skredet i næsten tyve år og lige pludslige vil han være i mit liv alligevel..
Hvad havde i gjort? Prøvet at få et forhold til ham? Ellers sagt: Rend mig i røven?
Håber på svar.
Knus en deprimeret mor.
Hej Søde!
Nej velkommen tilbage- du har været SÅÅÅ savnet !
Har I det godt?
Til spørgsmålet: Jeg ville give det en chance med John, kan kan da være en flink og god far!
Knus Heidi
Mizz-blond: dejligt at høre..
Det er ekstremt mærkeligt at tænke på, tror bare aldrig at jeg vil kunne tilgive ham hvis han er min far, tror jeg et eller andet sted vil hade ham fordi han bare er skredet dengang og ikke har været der i næsten tyve år.
Jeg synes du skal snakke lidt med John. Ta ud at spise eller noget, det kunne være godt for dig at få lidt klarhed over hele situationen! Høre fra hans side hvorfor han “valgte dig fra”…
Men har du virkelig ikke lyst så bare tak pænt nej.
Det kunne jo tænkes at i ville få et fedt forhold til hinanden, går det ikke efter første møde, så bak ud igen.Held og lykke med det hele, og lige en trøstekrammer 😀
Hey
Min far er heller ikke min biologiske far. Men for mig er han min far og han har altid været jordens dejligeste far.
Hvis min bio far skulle dukke op her efter 23 år, ville han få døren i hovedet igen.. Vil på ingen måde have kontakt med ham,. Han er det største svin der lever og det mener jeg virkelig..
Men det jo ikke ensbetydning med at du ikke skal gøre det. Min bio far gjorde nogle ting jeg aldrig kan tilgive ham for. Derfor..
Men jeg syntes da helt klart at du skulle tage et måde med ham og lade ham fortælle hvad der skete den gang.. Ja giv ham en chance…
Hvis du vil snakke må du gerne skrive på msn. Betina@anlsoft.dk
Knus fra mig
(sjovt nok hedder min bio far også John. ) hihi
Hmm….lidt svært at svare på, hvad du skal gøre, da det er MEGET svært at forestille sig hvordan det må være pludselig at få at vide at den mand man egentlig troede var ens var…egentlig ikke er det..!
Meen…det kommer jo helt an på, hvad du selv syntes??? Meen et eller andet sted der syntes jeg da at du skal prøve at mødes med ham John, bare en enkelt gang for at se, hvad han er for en……og måske få at vide hvorfor han valgte dig fra dengang..! kan jo være at det bliver en succes….hvis ikke, så har du da prøvet!;)
hej jeg syns du skulle tage og møde med ham og se hvad han har og sige og prøv og tænke det hele igennem og måske stille ham nogle spørgsmål om hvorfor han smutte den gang og hvad du nu ellers kan finde på og stille ham-
hvis du har/får brug for og snakke kan du skrive til mig op maihansen415@hotmail.com
knuzz fra miomao
@Miss_Trying wrote:
Mizz-blond: dejligt at høre..
Det er ekstremt mærkeligt at tænke på, tror bare aldrig at jeg vil kunne tilgive ham hvis han er min far, tror jeg et eller andet sted vil hade ham fordi han bare er skredet dengang og ikke har været der i næsten tyve år.
Forstår dig godt, MEN hvad nu hvis det viser sig at han er verdens flinkeste mand og egentlig en god far selvom der er gået mange år…
Ja det er et svært spørgsmål.
Hvis det var mig ville jeg være lige så meget i tvivl. På den ene side er han jo din far, men ja, han skred fra dig og din mor.
Men hvis du skal kigge ud i fremtiden, hvad du så komme til at fortryde mest: Lære ham at kende eller afvise ham?Håber du finder ud af det. Kram
Min far er ikke min bio far..Han adopeterede mig da jeg var 6, og han har været i mit liv siden jeg var 3 mdr..
Hvis det var min bio far der dukkede op nu, ja så ville jeg bede ham om at fordufte og han kunne godt glemme alt om mig…
Men med hensyn til dig selv, så skal du mærker godt efter på dig selv, hvad du virkelig vil og ikke vil…Og du skal ikke høre på andre end dig selv, det er jo kun dig selv der ved hvordan du har det lige nu..
Det må være en meget følelsesladet situation du står i og kan godt forstå du er i tvivl, hvis jeg skulle komme med mit bud, så ville jeg give ham John en chance og se om i kan skabe en forhold, stille ham de spørgsmål du brænder inde med og jeg hvis det ikke går, så har du prøvet. Men et eller andet sted synes jeg det er svært at råde til andet end at du skal mærke efter inde i dig selv, kan du leve med ikke at prøve at lære ham og kende nu du ved til hans eksistens, for hvis du ikke kan det, er det jo dig selv du “straffer” ved at lukke døren for ham, så hvis du kan mærke et behov/lyst til at forsøge så gør det for din skyld, det behøver ikke være for hans, jeg skriver dette fordi det måske kunne hjælpe på vreden ved at se det fra dette perspektiv? men synes helt bestemt du skal tænke på dig selv, hvis du ikke har lysten skal du heller ikke gøre det
pu ha. meget svært at svare på… jeg lærte først min far at kende da jeg var 16år gammel. men jeg tog jo selv kontakt til ham, og jeg har ikke haft en i mit liv som jeg troede var min far 😕 hmm så kan ikke helt 100% sætte mit i dit sted.
men hvis det viser sigat han ER din far, kunne du jo siger at de er meget SKUFFET over ham, men at du gerne vil sætte det på en prøbe at lære ham at kende. tjaaa. det kan jo være han er en skide flink fyr 😉 -eller også må du sige ja det var vidst det. vi har ikke noget at snakke om. men jeg syntes da du skal prøve at lære ham at kende 🙂
øv øv (tror det bliver et lidt langt svar beklager)
tror at jeg hvis det var mig, at jeg ville møde ham og hvis det bare skreg inden i mig nej lad være.. ville jeg sige pænt til ham.. det her er jeg slet ikke parart til lige nu.. så har du ikke afvist at ha kontakt med ham hvis lysten skulle mælde sig senere..
og hvis det gik “godt” og jeg fik følsen af at det her ville kunne blive noget, ville jeg nok sige at jeg syns det skulle gå stille og roligt.. og han ikke måtte forvente vi kunne få et far datter forhold lige med det samme..
men at jeg godt ville lære ham afkende.. og så måtte vi tage den derfra…Et eller andet sted ville jeg nok sidde med en masse spørgsmål om hvorfor? hvordan han kunne? osv…
de spørgsmål vil nok altid nage en hvis man ikke får svar…
så for at du kan komme vidre oven på denne Bombe… er det måske meget godt at få svar på spørgsmålene… din mor kan fortælle dig en ting.. men den eneste der kan gi dig de rigtige svar er John..jeg har selv først lært min far afkende da jeg var 22… og jeg havde rigtig mange spørgsmål… og historier fra min mor… det hjalp virkelig at få de rigtige svar… mange af dem var ikke svar jeg ville høre… men sandheden kan nogen gange være barsk…
og man kan ikke tilgive & glemme sådan uden vidre..
men du kan endnu nå at få den far du ikke havde som barn..
og du kan måske gi dit barn en god morfar… og selv få et godt forhold til ham, hvis det får et forsøg…måske bliver du skuffet… men på den anden side hvad har du at tabe..?
knuser herfra…
Du skal være logget ind for at svare på dette indlæg.