Fora Fødsel min fødsel af prinsen
Viser 3 indlæg - 1 til 3 (af 3 i alt)
  • Forfatter
    Indlæg
  • #5361877
    Maluna
    336 Indlæg

    Som sagt før, kom lilleprinsen til verden torsdag d. 16. august kl. 23.02. For inden var der gået 25 lange og hårde timer. Her kommer en lille beretning om dem.

    Kl. 22.00 d. 15. august. Begynder de første veer. De niver ret så meget, men er til at holde ud. Tror fejlagtig det er plukkeveer, da jeg dagen for inden har vandret nationalmuseet tyndt.

    KL. 01.00 d. 16. august. Plukkeverne bliver slemme, og går ikke i sig selv igen. De kommer nu med 2-3 min. interval og varer ca. 1 min. Jeg ringer til FG, og de siger, jeg kan skal ringe igen, inden jeg tager afsted.

    KL. 02.00 får min far en stønner i røret. Jeg vil på hospitalet nu. Tager et varmt bad, men forsvinder nærmest under hver ve.

    Kl. 03.00 kommer min far og mor. Ringer igen til FG. Får at vide, at jeg bare skal komme ind.

    kl. 03.30 ankommer jeg på hospitalet. Får kørt en strimmel. Veerne er stadig slemme, 2 min. interval og varer 1½ min. Har kun åbnet mig 1½ cm (!!), men får at vide af jordemoderen, at hun tror, jeg har født før middag.

    kl. 04.00 Får noget morfin at sove på. Mærker stadigvæk veerne, men de bliver mere udholdelige. Får slumret lidt. Min kæreste har også fået en seng, og sover ved siden af mig.

    Kl. 09.00 Vågner jeg igen. Morfinen har aftaget og veerne gør mere ondt. Har nu åbnet mig 4 cm.

    Kl. 12.00 Begynder veerne at gå i stå. Har åbnet mig 6 cm. Får besked på at bevæge mig mere rundt, og tage et varmt bad.

    Kl. 15.00 8 min. mellem veerne. Livmoderen er træt. Jordemoderen prikker hul på fosterhinden. Vandet er grønt og tykt. Jeg får lagt et vedrop til at fremskynde veerne. Jeg forsvinder fuldstændig under hver ve. De næste par timer står uklart.

    Kl. 18.00 Er stadig kun 6 cm åben, ve-dropet og fostervandet har ikke hjulpet. Jeg får lagt en epiduralblokade, for er ikke i stand til at arbejde med veerne. Efter epiduralblokaden skruer JM op for styrken af ve-dropet. Jeg mærker ingenting. Skønt. Jeg får slappet lidt af.

    Kl. 21.00 har jeg åbnet mig 10 cm. Får lagt frisk vand ind til lille prinsen. Har slanger over det hele. Fødselslægen kommer og tjekker prinsen. Han har det ikke godt. Under veerne stiger hans puls til over 200. De tager flere blodprøver fra hans hoved. Men han ser ud til at klare det. Jeg begynder at få presseveer. Får at vide, jeg bare skal presse med.

    Kl. 22.30 presser jeg stadigvæk. En børnelæge, fødselslægen og afdelings jordemoder er kommet til. Har ikke kræfter nok til at presse ham ud. De låser mine ben fast, og begynder med første sugekop, som falder af. Dernæst en anden sugekop, der også falder af.

    Kl. 23.02 kommer han ud. Jeg pressede ham selv ud, da sugekopperne ikke virkede. Kæft det gjorde ondt. Børnelægen tager ham, og tjekker at han har det godt. Han scorer 10/1 & 10/5 i apgar. Moderkagen kommer ganske få min. senere. Jeg bliver syet, har fået en flænge øverst i skeden.

    Kl. 01.00 d. 17. august bliver prinsen og vejet og målt til 55 cm og 3970 g. Og han har det eftersigende godt. 😮

    #6227822
    Maria85
    3967 Indlæg

    sikke en hård omgang

    tillykke med lillemanden.

    knus

    #6227823
    TeddyPigen
    1394 Indlæg

    Puha.. Lyder som en hård omgang… Men stort tillykke med ham…

Viser 3 indlæg - 1 til 3 (af 3 i alt)

Du skal være logget ind for at svare på dette indlæg.