min fødselsberetning – ca halvandet år forsent

jeg mødtes med min veninde Kamilla d. 24. maj 07 (torsdag) og Kamilla sagde ” synes du svejer lidt -har du veer” nej nej da slet ikke…
Men jo, det havde jeg.. havde meget meget ondt men det hjalp med et bad og en lur…

D. 26. om morgenen havde jeg rigtig mange smerter og ringede til hospitalet og sagde hvordan og hvorledes og de sagde “ja det kunne godt tyde på at det er rigtige veer du har- tag nogle parnodiler, et bad og en lur” ja ja sagde jeg bare – men som om “jeg sku sgu til faster saschas fødselsdag”

kenney og jeg gik til saschas (kenneys søs) fødselsdag mod kenneys vilje.. under hele middagen rejste jeg mig med ca 7 min. mellemrum hvor jeg stod og kastede vand i hovedet og sagde “puuha, tag dig sammen Nina- du kan godt klare det her”
Men så da kenney og sascha gik tur med Eddie (vovsen) (uden at tage telefoner med selvfølgelig..) blev det meget slemt og der var 5 min. mellem smerterne i mit underliv.. svigermor sagde til mig “du har da veer” ja det kan godt være sagde jeg og var bare irriteret og det gjorde meget meget MEGET ondt!! Da kenney endelig kom tilbage fra hundeluftning var vi strakst ude af døren igen, mig kenney manjas oldefar og svigermor.. fræsede derud i oldes bil..
da vi kom derud spurgte de om jeg havde ringet i forvejen og sagt at jeg kom “nej – for så ville i bare sige jeg skulle vente” så nej det havde jeg ikke..der var kl. 18.40

Kom ind på en ventestue hvor jeg blev tjekket – og vi kom ikke 1 min. for tidligt, var allerede åbnet 6 cm. de vurderede Manja til at veje ca. 3000 gram.
Der blev så lyttet og mærket og hva der ellers skulle og jeg fik lagment og et bad.. der var kl. 19.40
Under veerne ringede jeg til min veninde Sarah og sagde at jeg var på hospitalet og midt under samtalen “nej Sarah altså, puuuuha, ligger på nu” det var så lige en ve

Nå, men vi kom ind på fødestuen her var der 2 min.mellem veerne.. kl. 20.30.. blev tilbudt dit og dat til at tage smerten men takkede nej..

kenney var så sød ved mig og gav mig saft og aede mig på ryggen – men da jeg så havde en kæmpe ve og kenney sagde “Århh gør det virkelig så ondt” der var jeg liiige ved at dræbe kenney men så sagde jordmoderen “forestil der en forhammer ned over dine fingre, bare meget mget hårdere” og så holdt han bøtte..

jeg blev kl. 20.50 så tilbudt saltvandindsprøjtninger som jeg sagde ja til, men gennemførte det ikke for det gjorde mere ondt end veerne..
jeg kommer op og ligge i sengen og suger en masse lattergas ind – det gjorde kenney også haha

jeg turde ikke rigtig presse og kiggede også hele tiden på uret og blev ved med at spørge hvor lang tid de troede der ville gå, for jeg ville helst ha manja ikke skulle dele fødselsdag med faster sascha,..
‘kl. 22.30 sprang der noget resterende fostervand lige i kajen på jordmoderen
jeg pressede og pressede mens kenney duppede min pande med vand.. og informerede venner og familie pr. sms hvordan det gik 8)

kl. 23.30 fik jeg ny jordmoder..
kl. 23.55 var hovedet næsten ved at være der.. og kl. 00.12 var manja helt ude..
kenney klippede navlestrengen over.. og manja var træt, ville bare sove på mors mave..
kenney hjalp så jordmoderen med at bedøve mig så jeg kunne blive syet den smule jeg skulle…

jeg havde blodsprængninger i hele kajen fordi jeg ikke havde turde trække vjeret under veerne-
men manjas oldefar kan berette om at jeg skreg meget højt – de sad alle ude på gangen!

kl. 20.00 søndag aften tog vi hjem .. vi ville ikke være på hospitalet – vi ville bare hjem og nyde prinsessen