Min første fødsel..

Jeg var lige fyldt 18 år, da jeg stod med en positiv test et par dage efter nytårsaften. Min daværende kæreste og jeg havde kendt hinanden i 1 år på det tidspunkt, boet sammen i ½ år, han var 6 år ældre end jeg. Jeg var lige startet på tek 2, som bager, så det kom lidt som et chok mest for mig, da jeg jo tog p-piller, men når jeg nu tænker tilbage kan det vel skyldes en aften jeg drak meget lidt og kastede op og pillen ikke virkede de 99%..Allerede ugen efter jeg testede positiv smed jeg smøgerne væk ved hjælp af søde veninder fra min klasse, på dette tidspunkt var jeg nu slet ikke sikker på jeg ville have det barn. Jeg fik en tid hos lægen og min lillebror tog med,- den var god nok, gravid det var jeg, og terminen sat til d. 11/9:)!..Samtidig var mine forældre inde i byen, de anede ikke noget om hvad jeg skulle hos lægen, men der var ingen tvivl fra min fars side da han kom ud fra banken og tog sig på maven,- han vidste det bare…De tog det meget pænt,- .. Kæresten’s forældre var meget glade på vore vejne,- de var jo bedsteforældre i forvejen og som de sagde,- ‘her er altid plads til et mere kærlighedsbarn’..Jeg tror egentlig aldrig jeg fik det gennemtænkt, hvad det var som skulle ske, jeg skulle være moar!!
Jeg fuldførte skolen, det var hårdt og ingen tog hensyn til mig især ikke hos min bagermester, da jeg smed nyheden, deres eneste råd og tillykke var, ‘få en abort’, men på dette tidspunkt var jeg altså 3 mdr henne. Jeg skulle så starte min lærertid op igen et ½ år efter barsel, jeg vendte aldrig tilbage..
D. 3 september tog jeg med til fodboldkamp på den lokale stadion lige ved siden af sygehuset, kæresten skulle spille kl 13.30, jeg havde det super fint trods bækkensmerter men ingen tegn på fødsel, da første halvej var slut 14.15 begyndte jeg at få små’ondt i lænden, jeg satte mig hen i bilen lidt, efter 10 min havde jeg stadig små jag af smerter, og en anden pige valgte at rende ind efter kæresten midt i kampen, jeg ringede til min mor som syntes jeg skulle ta på sygehuset til tjek, vi ankom kl. 14.45, vi sad i venteværelset i 25 min inden en JM kom og hentede os, jeg havde stadig ikke rigtige veer kun små ondt, hun undersøgte mig, 7 cm åben! Hun sagde, ‘dine veer er jo ikke rigtig igang’, så jeg tror der går lang tid endu’, ‘i må gerne blive her, ‘hvis du/i har det bedst med det’, jeg havde det stadig fint, kun små ondt’,..jeg tog et karbad mens kæresten vaskede mit hår, ‘han sagde han lige ville køre hjem og ta bad og få noget at spise, vi boede 20 min derfra, inden da gav JM mig en klyx, uha da den er effektiv

Jeg lagde mig ind på en bred sofa på fødselstuen, jeg falder i søvn, kort efter vågner jeg op ved at jeg tror jeg skal ‘lave’ , lige i det samme kommer JM ind, hun står i døren og kigger på mig ligeså mærkeligt, jeg siger jeg ikke kan lade være med at presse, jeg turde ikke rejse mig for ‘tænk hvis jeg nu tabte ‘ham’ på gulvet gg**..Jm hjælper mig op på sengen, hun undersøger mig og jeg er helt åben, hun styrter så ud af stuen for at ringe til kæresten, kommer straks tilbage, guud hvor er det hårdt at lægge der og presse, ku jo ik styrer det, kl er nu 16.30, og hun tager vandet i en presseve, føltes nu ret skønt, smører mig med rigelig olie dernede og jeg får lov at presse, i det samme kommer kæresten ind, 10 min efter,- han har vist kørt pænt stærk:), hun tilkalder en læge( han så forøvrigt smadder godt ud gg*), jeg skal bruge iltmasken da hjertelyden dykker og ‘han’ som JM kalder barnet sidder fast, mine presseveer er væk, og jeg måtte presse af egen kraft, kl. 16.45 føder jeg den skønneste lille dreng, som skriger lidt og er lidt slap men pæn at se på, jeg er helt færdig, men en dreng det blev og Jm fik ret. Han vejer 3450 og måler 52 cm, og vi var ikke i tvivl om han skulle hedde Mathias biggrin.gif . Jeg var ikke sprækket meget, så syes, undgik jeg heldigvis:).. Fik ingen smertelindring, heller ej tilbudt, det ku ikke nåes, men 2 timer, så r man godt nok ikke særlig forberedt
Idag er mathias en dejlig stor dreng på 11 år,- 12 år d. 3 sep 2007

tak fordi i læste med..