Mit største sidespor (langt)

Godaften de damer…

Sidder og steger lidt her til aften, og tror egentlig jeg vil gå til bekendelse herinde, vil meget gerne høre jeres meninger, vil gerne have nogle råd hvis i har dem, og lign, jeg åbner mit hjerte nu, så i må gerne være 100% ærlige, jeg vil vide hvad folk tænker.

Når man bliver mor, vil man pr. automatik gå efter en fyr, som man føler er rigtig for en selv, men mest af alt en der behandler sit barn godt.
Jeg begyndte sidste år, at se en masse til D, som jeg var meget tiltrukket af, han ville det samme som jeg (umiddelbart) og det gik rigtig godt mellem ham og Sebastian, da vi så havde kommet sammen i 8 mdr. var det jo nok på tide at flytte sammen, jeg var meget forelsket i ham, og til festerne hver 2. weekend (når sønnen var ved farmand), hændte det da, at der skulle drikkes, men før jeg vidste af det stod han og tilbød mig en joint, og jeg kunne da godt lige gøre det for den ene gang, havde det bare været så vel, under flytningen og presset i skolen, begyndte forbruget af hash at gå fra at blive i weekends, til hverdag, til mange gange om dagen og i store mængder, jeg blev naturligvis en helt anden person, jeg mistede mig selv, mine ambitioner, venner, og gik egentlig fra at være den person jeg altid har været, til at være det modsatte, løgnagtig, passiv og umotiveret.
Da forbruget så havde varet i ca. 6 måneder, var jeg blevet så sløv, at jeg ikke kunne klare skolen mere, og måtte droppe ud, jeg kom naturligvis med en masse dårlige undskyldninger, og en veninde, tog så fat i mig, og sagde at hun ikke ville snakke med mig, før jeg blev mig selv, og PANG så åbnede hun mine øjne, jeg fik øjnene op for hvad jeg egentlig havde gang i, og dagen efter stoppede jeg med at ryge.
Et par dage efter jeg var stoppet af mig selv, gik jeg op til lægen, og fortalte hende det hele, og hun hjalp mig så yderligere med nogle lykkepiller og nogle sovepiller, og jeg mærkede overhovedet ingen trang til at ryge.
Heldigvis stoppede jeg med at ryge, FØR jeg blev gravid, og jeg bliver nu betragtet som værende en sårbar familie, hvilket jeg kan acceptere, systemet tager mere hånd om min graviditet, jeg kan komme til alle de undersøgelser jeg har behov for, jeg jeg vil naturligvis hele tiden spille med åbne kort, og det har jeg fået stor ros for.
Men jeg bor stadig sammen med D, som jeg har mistet alt for efter jeg er stoppet med at ryge, jeg er meget vred på ham, og føler lidt at han har brugt mine følelser, til at få en buddy at ryge med. Jeg vil gerne væk fra ham, jeg vil ikke være sammen med ham, jeg vil helt væk fra alt hvad han egentlig har tilbudt mig.
Jeg har så snakket med ham om, at jeg har lagt kortene på bordet overfor lægerne, for barnets, Sebastians og min skyld, de ved at han ryger, og han mener jeg er en stikker, han vil ikke med til jordemoder, fordi de kender til hans misbrug, og han har sagt, at han ikke kan se nogen glæde i barnet mere. Hvilket er meget hårdt for mig, for jeg glæder mig til det barn, jeg nyder min graviditet og jeg glæder mig til at blive mor igen og jeg glæder mig til, at Sebastian bliver storebror.
Når jeg så snakker med ham om tingene og prøver at få ham til at stoppe med at ryge, siger han at han gør det fordi jeg er så ulidelig at være sammen med (han har røget i mange år), når noget i vores forhold knirker, er det min skyld og jeg er egentlig ret elendig i hans øjne.
For så at skubbe lidt gang i det hele, har jeg valgt at ligge kortene på bordet over for kommunen, i håb om de kunne hjælpe mig med at komme væk, og få ro på hurtigst muligt, men der var ingen hjælp at hente, andet end rådgivning, hvilket frustrerer mig og gør mig ked af det, hvorfor er de der så.

Jeg har lært noget af min historie, jeg har aldrig rørt det skidt, før jeg blev forelsket i “den forkerte”, pas på jer selv derude, og lad være med at miste jer selv som jeg har gjort, tak fordi i lyttede.