-
ForfatterIndlæg
-
25. august 2007 kl. 22:29 #5361900
albertus
70 IndlægGår tit og tænker på dette spørgsmål! Det er nok mest stillet til de mødre der har flere børn. For man den samme helt ubeskrivelige lykke følelse og kærlighed til nummer to. Er man lige så vild som ved nummer et.
Ved godt at man selvfølgelig er glad og elsker sit barn. Men er man i nærmest ekstase??? lige som ved den første!
26. august 2007 kl. 6:02 #6228179Kaymel
167 IndlægFor det første: man kan ikke regne med at 2. fødsel går hurtigere end 1. 😉 Min 2. fødsel tog et par timer længere end den første.
Mht. moderkærligheden så kan jeg huske, da jeg ventede Melanie (som er nr. 2) at jeg havde utroligt dårlig samvittighed overfor hende inde i maven, for jeg kunne umuligt forestille mig at kunne elske hende så højt som Kayleigh. Og det syntes jeg da var synd for det stakkels barn 😆
Men tro mig, man kan elske både nr. 2 og nr. 3 præcist lige så højt som den første. På forskellige måder og for hver deres egenskaber – men præcis lige højt. Og jeg synes at både Melanie og Tobias og de ting de gør og kan, er nøjagtigt lige så fantastiske som det Kayleigh gør.
Kayleigh vil altid være helt speciel, fordi hun er min førstefødte. Lissom Melanie altid vil være helt speciel, fordi hun er mit lille brunøjede vidunder. Og Tobias er speciel, fordi han er min lille blåøjede prins 🙂
De er hver især helt specielle, fordi de er, som de er. Og jeg elsker dem præcist lige højt.
26. august 2007 kl. 7:03 #6228180anikatita
1239 Indlægjeg er jo gravid for 2. gang. jeg glæmmer at læse om hvad der sker, jeg har ikke lyst til at gå ud og shoppe amok i baby udstyr osv.. sidst var der ikke andet i min verden end graviditet..
jeg har lige drømt at jeg havde begge børn i mine arme, og vi hyggede os helt vildt. jeg savner helt den baby jeg drømte om i nat..
26. august 2007 kl. 7:37 #6228181betinaaarhus
770 Indlægnej det er på ingen måder den samme kærelighed men den er helt ubeskrivelig høj til nr 2 som den er til nr 1.
den kærlighed jeg har til mikkel-mathias som er ældst er noget helt specielt det er mit første barn min første fødsel og min første oplevelse af alt hvad det indebære at være mor. nu har andengang er det lige så specielt for nu er det hele anden gang alt hvad der sker har jeg været igennnem før og det er bare så fantastisk at se det hele med markus-emil også. det at se og røre ham er lige så vildt som detvar ved mikkel-mathias men igen bortset fra at alt var første gang med mikkel-mathias har er det kun ganske lidt der er første gang.men det der gør mine børn så specielle for mig og gør jeg elsker dem ubetinget højt på hver deres måder og altid vil gøre det er at jeg har lavet dem og båret dm under mit hjerte i hele graviditeten. og til sidst sluttet det af med at udsætte mig selv for en smærte uden lige for så at glemme det hele og ligge med det her lille vidunder i mine arme som er mit og hjemmelavet og alligevel helt perfekt.
jeg var også bange for jeg ikke kunne elske markus-emil lige så højt som mikkel-mathias fordi jeg havde en følelse af at jeg var fyldt med kærlighed til mikkel-mathias så fyldt at han ikke kunne elskes højre og hvordan skulle der så våre plads til ligeså meget kærlighed til markus-emil uden at der ville gå noget kærlighed fra mikkel-mathias?? det brugte jeg meget tid på at tænke over.
det var spildt tid for idag elsker jeg ikke mikkel-mathias mindre og jeg elsker markus-emil lige så højt.så spild endelig ikke jeres graviditet på at tænke på om i nu kan elske lille ny baby lige så højt som storebror/søster. for det kan i det er bare forskellige slags kærlighed men som er lige meget værd.
26. august 2007 kl. 8:20 #6228182CianuMom
566 IndlægDer er self en forskel, fordi man har prøvet det før. Men det er nogle unikke oplevelser.
2. gang tjekkede jeg ik uge for uge hvordan barnet udviklede sig, men derimod ventede jeg på alle de ting jeg vidste der skulle ske. Glædede mig til at få mave på, mærke barnet sparke osv.
Jeg troede dog heller ik jeg kunne elske andre lige så meget som jeg elsker Cianu. Havde også en del dårlig samvittighed fordi Cianu skulle dele sin mor. Men på den anden side glædede jeg mig så meget til at gøre Cianu til storebror.
Men selvom det er forskellige oplevelser, så er de unikke og lige meget værd.
Jo forresten så blev jeg jo sat igang med Cianu og glædede mig til at opleve en “rigtig” fødsel med Liam. Det gik i gang af sig selv og jeg tog det meget mere afslappet i ventetiden op til selve fødslen.
Glæder utrolig meget til at skulle igennem flere af den slags, for som sagt er det ik ens og det er jeg utrolig glad for!
Du skal være logget ind for at svare på dette indlæg.