En anden tråd kørte heeeeeeelt af sporet, så jeg fortsætter debatten her. Blot for at få andres besyv.
Der bliver ofte talt om at man er moden fordi man vælger at blive mor i en tidlig alder.
Men siden hvornår handler moderskab om modenhed?
Og hvorfor er den 18årige mor, mere moden end hende der ikke har valgt at blive mor i så tidlig en alder?
Jeg mener, man kan være en nok så god mor men det behøver ikke at betyde at man er moden.
Når jeg tænker på mig selv som 18årig: Ja, jeg festede selvfølgelig væsentlig mere end en 18årig mor men jeg havde masser af planer for fremtiden -Og fordi de ikke handlede om børn og familie i første omgang, var jeg skam moden og fornuftig nok.
Det er svært at forklare, men jeg synes alligevel at jeg har set unge mødre ( I fx. de få afsnit jeg har set af DUM ) der er langt mere umodne end jeg var i deres alder -På trods af at jeg ikke havde et barn.
Jeg gentager lige mig selv og spørger endnu engang: Hvorfor skal ordet modenhed altid nævnes i sammenhæng med ordene “Ung mor?”
En moden beslutning kan vel lige så vel være at vælge netop ikke at være ung mor? 🙂
Obs: Dette er ikke en hetz mod unge mødre, bare for at få det på det rene 😀