Muhammed-krisen

Debatten om tegningerne af profeten Muhammed raser nu på ny, og mange mener at så længe vi søger skalkeskjul bag ytringsfriheden, kan vi gøre som det passer os, så længe vi husker at kalde det for ytringsfrihed. Muslimernes reaktion på tegningerne var fra start negativ, og at nogle ”kloge hoveder” foreslog, at man skulle genoptrykke disse tegninger, for at vise at vi er ”herre i vores eget hus”, mener jeg bogstavelig talt er at bede om røvfuld. Man ved udemærket godt at der er mange ekstremister der er fuldkommen lige glade med at nogle dankere kalder det for ytringsfrihed.

Det er de samme mennesker, der står og hidser sig op over, at muslimerne brænder det danske flag, hvilket vi sagtens kan blive enige om, er at signalere vrede og had, men at tegne muslimernes største profet og med en bombe i turbanen, må da føles ligeså hadsk og stødende for dem. Det er efter min mening et forkert billede at have af ytringsfriheden, når man bruger den til at støde og provokere andre, og som Bent Bendtsen (K) nævnte I Jyllandsposten torsdag d. 2. februar 2006, så må man bruge ytringsfriheden med omtanke. Der er også noget, der hedder etik og moral, hvilket en del folk tilsyneladende har glemt.

Men når muslimerne vælger at kalde deres vrede og provokationer for ytringsfrihed, mener de danske ”kloge hoveder” pludselig, at den regel ikke gælder mere, men i et multikulturelt samfund må sådanne regler være ens for alle, så længe man bruger hovedet. Dansk folkepartis formanf Pia Kjærsgaard mener at vi godt må ytre os på den måde, men ironisk nok var hun den første til at råbe højt, da autonome hang billeder af Louise Frevert op på Strøget, hvor hun var iført blå paryk og en p.. i munden.. Vi kan godt blive enige om at det ikke er godt for børn at se, men er det ikke også et sted ytringsfrihed?

Det er som om det er blevet en konkurrence om, hvor onde man kan være imod hinanden. Man burde tro, at vi var kommet videre fra tiden med de islandske sagaer, hvor reglen med øje for øje, tand for tand stadig eksisterede, men mange hænger øjensynligt stadig fast i den tid, og nægter at komme videre. Jeg må ærligt talt sige, at jeg rystede på hovedet, da der dumpede sms’er ind på min telefon, fra andre unge mennesker, der var kommet på den vanvittige ide, at man skulle samles på alle landets rådhuspladser og brænde koranen.

Det er da fuldkommen jord i hovedet. Hvis man først stiller sig op på et offentligt sted og begynder at brænde koranen, så vil der for alvor blive ballade.

Islam er ikke blot en religion, men også en livsstil, og vi kan derfor ikke måle den med vores egen kultur, eftersom vi ikke er et stærkt troende land, som f.eks. Irak. Vi har ikke et objekt, der siger så meget om vores kultur, som Muhammed gør for dem, og det kan derfor ikke sammenlignes. Jeg mener, at det er forkasteligt, at folk har det syn, at hvis man hævner sig hver gang der er nogen, der gør noget vi ikke bryder os om, så får vi fred. Dette er ikke alene en stor misforståelse, men også et direkte bevis på hvor dobbeltmoralske folk kan være. Jeg mener, at man med bedste evne bør gribe ind overfor den dumme opfordring til at boycotte de ”muslimsk ejede” butikker, og brænde koranen, ellers ender det helt galt. Hvis de folk så gerne vil have at Danmark bliver angrebet af terror, så synes jeg bare de skal samle sig i et stort hus, med et skilt på, hvor der står: “Bomb bare løs, vi sidder herinde.”Lad dog være at trække os andre med ned i søllet!

”Smil til din grønthandler, køb en ekstra pizza og husk et smut i kiosken. Vi skal ikke hade og grave grøfter. Fred i verden begynder mellem dig og din nabo!”