når barnet siger man er dum

ja vidste ikke lige, hvad jeg skulle kalde det, så i mangel på bedre titel 😉

Argh jeg er simpelthen ved at gå ud af mit gode skind…
Magnus er virkelig en skøn dreng, og jeg elsker ham uendelig højt.
Men for pokker, hvor har vi altså også bare vores ture for tiden.
Jeg er en mor som ikke vil acceptere at der bliver snakket grimt og at der ikke bliver slået, sparket ect. eller lavet andre ting som går uden om regler og rammer her hjemme.
og ja der er altså konsekvenser ved at overtræde disse grænser. Det kan være at det bliver sagt til ham, han kan blive skældt ud (ja ja det kan man altså godt blive her hjemme, hvis man ikke har hørt efter, efter 30 gange) og man kan sørme også blive sat på værelset, eller andet som i den enkelte situation virker som det rigtige.
Magnus er selvfølgelig sjældent enig i at det er det rigtige jeg gør, og forståeligt nok 😉
men for pokker da også, hvor gør det bare ondt når jeg flere gange på en dag har hørt, “du er dum mor”, ” nu vil jeg ikke ha dig mere” og ting i den duer.
jeg kunne virkelig tude lige nu, selvom jeg jo godt ved at han ikke mener det.

her til aften under godnat historien var han krop umulig og fik 3 chancer hvor han godt vidste at hvis han ikke stoppede nu så ville konsekvensen være ingen godnat historie. han blev ved, og jeg holdt fast i mit. kyssede ham gik ud af værelset mens jeg sagde at jeg elsker ham, som jeg normalt gør, hvortil hans svar tilbage er “men jeg elsker aldrig dig” av den gik rent ind 🙁

jeg ved egentlig ikke helt, hvad jeg vil med dette, skulle bare ud med det…

men er det noget i andre også oplever???