Når ens barn står op kl 4 om morgenen .

Piger jeg er lige ved at gå ud af mit gode skind . Dean har en ret træls periode lige pt . Han falder i søvn mellem 22.00 – 23.00 Og vi har simpelthen prøvet ALT for at få ham til at sove før . Men intet hjælper, og vi får jo en bund hysterisk dreng op om morgenen i hverdagene .

Når vi så når til weekenderne plejer han så at tage en ordentlig skraber, så han først står op kl. 08 00 . Men i går aftes sov han allerede kl. 21.30 . Og det var jo fantastisk, lige indtil imorges hvor han lå inde ved mig kl 04.00 ca . Det ville også være fint nok hvis han så kunne ligge stille . Men han møfler simpelthen rundt, og prikker til mig mv. Og jeg kunne godt stå op .

Men gør jeg det får han en ide om at han lige skal styre hvordan showet skal foregå herhjemme, og det bliver til en stor musical af nej Dean, jeg sagde nej . Dean Nej osv. osv. Og så bliver han mega hys, og slår sig selv, banker hovedet ind i væggen, og jeg må så fast holde ham . ( Og det skal siges det gør ondt i mit hjerte hver gang, og tærer på kræfterne, og det værste af det hele er for han et seriøst voldsomt anfald af hysteri skal jeg nærmest talt holde ham med arme og ben, og håbe på han ikke får for mange blå mærker af det :græder: , ikke fordi at folk omkring os ved godt vi er nødt til at fastholde ham, og det kan engang i mellem godt give ham et mærke når vi er nødt til virkelig at holde ham, for han er jo stærk den lille trold . )

Nåe men jeg har gjort op med mig selv at undgå den forestilling, og blive liggende til han overgiver sig, og enten putter sig ved siden af mig, eller går tilbage i hans seng, og enten sover videre eller bare leger . Kl 07.00- 07.30 kommer han tilbage og vil gerne op, det er så også fair nok . Manden og jeg havde så en aftale om jeg skulle sove længe i dag, men Dean er simpelthen så mor pylre at det halve kunne gøre det, og det jo synd for farmand, for han vil virkelig gerne . Men jeg står op selvfølgelig, for jeg kan godt se på mandsen at han bliver lidt trist .

Nu er kl 10.30 og manden er kørt ud til hans mor for at ordne nogle ting, og lille trolden ligger i sin seng og ser tegnefilm, med lidt pylren . Og han er så træt, men nægter at give sig .

Og jeg kan simpelthen ikke finde ud af hvad jeg vil med det her indlæg, jeg er bare så træt, og så ked af de dage hvor min trold er så frustreret . Mit hjerte kan ikke bære at mit guld har det sådan . :græder: Jeg kan ikke bære jeg føler mig som en elendig mor når jeg må holde ham fast for at han ikke får slået hul, eller kradset sig for meget . Men jeg giver ham blå mærker ved at holde ham når det er værst . :usikker: Og jeg ved godt jeg jo ikke gør det i en ond mening . Men øv hvor er det hårdt .

Tak til jer der læste med .