Når livet slutter..

Jeg skal brændes, og jeg vil ikk donere noget.. Manden vil donere det der kan bruges men ikk med min gode vilje.. 🙁

Knus

Jeg har ikke bare taget stilling, jeg har skrevet det hele ned.. ALt fra hvad der skal ske med mine organer, til hvad for noget tøj jeg skal have på i kisten, og hvor jeg vil begraves, fra hvilken kirke, og hvor..

Jeg har så udførlig en “begravelses-bog” at mine efterladte ikke behøver tage stilling til noget som helst, det har jeg selv klaret.

Det var en del af den helingsproces jeg skulle igennem efter jeg fik kræft. Og jeg er dælme glad for at jeg har gjort det. Når jeg hører om folk der mister familie, og skal være klar til at begrave dem 7 dage efter, alt det de skal tænke på, overveje, og arrangere samtidig med at sørge. Dem her kan bare aflevere min krop, og et brev til bedemanden, og så klarer han/hun resten.

Nadja

@MKGAARD wrote:

Kunne I give jers børn organer væk, hvis der (7-9-13) skete noget med dem?

Det er et meget svært spørgsmål. Jeg har nogle gange haft sådanne samtaler med nogle veninder.

Jeg har en holdning der siger, at der ikke må tages noget fra mine børn, hvis der (gud forbyde det) skulle ske dem noget. Bare tanken om at de skulle skære i mit barn og pille organer ud.

Men jeg er så blevet mødt med den modstand der hedder, at man er nødt til at se hele vejen rundt. Altså, jeg vil ikke have at nogle skal tage mit barns organer, men omvendt ville jeg MED GLÆDE tage imod et organ, hvis min datter havde brug for det, for at overleve…

Den er svær…
For mine holdninger modstrider jo hinanden, og det er dobbeltmoralsk..

Men jeg er ikke kommet længere, end til, at jeg godt kan se at noget ikke hænger sammen.. Jeg vil gerne have, men jeg vil ikke give……….?

Knus
Kristina

mht organdonation har jeg taget stilling.
men mht brænding el. begraves der er jeg ligeglad….må indrømme det betyder ikke det store for mig, hva der sker…jg er jo død, så det ka være ligegyldigt..den del af mig der lever videre har jo til den tid forladt min krop.
jeg har det sådan, det må være op til dem der er tilbage (mand, børn el hvem det nu er) om de vil ha et gravsted og passe el. ej.

Jeg har givet fuld tilladelse til organdonation. Uden pårørendes tilladelse, fordi min mor er imod det.

Jeg tror jeg skal brændes. Og så skal jeg bare ikke kradse af (7-9-13), før der kommer nogle borgerlige gravpladser. Jeg er ikke kristen, og skal ikke begraves på en kirkegård.

Mht. mine børn, tror jeg ikke man kan tage stilling, før man står i situationen. Umiddelbart må de godt, hvis det kan redde et andet barns liv. Men når jeg står i situationen, kan det godt være jeg vil vælge anderledes. Jeg kender ikke lige min kærestes holdning, på det punkt.

Hej..
Jeg vil brændes når jeg dør.. Fordi jeg mener ikke at der er nogen der skal rende og passe på mig og vide at jeg ligger og rådner op..
Men vil gerne have en mindesten..