-
ForfatterIndlæg
-
27. marts 2010 kl. 22:04 #5416334
Annamona
163 IndlægEt navn er jo noget, der følger en på godt og ondt gennem hele livet og fortæller en hel del om ens baggrund og i sidste ende skal stå på gravstenen. Derfor gør alle kommende forældre sig mange tanker om hvad det perfekte navn til deres lille guldklump skal være. Hvilke overvejelser gør/gjorde I jer, når I skal/skulle vælge navn til jeres barn? Overvejede I:
– hvad der passer til eventuelle søskendes navne
– at navnet skal kunne udtales på andre sprog end dansk
– at der måske er slægtnavne, der skal gives videre til næste generation
– at det skal være specielt eller måske meget almindeligt
– at det ikke må have en uheldig betydning på andre sprog
– at det skal staves på en speciel mådeKom gerne selv med flere overvejelsesmuligheder 🙂
For mit eget vedkommende er det helt vildt vigtigt at vide, hvad navnene rent faktisk dækker over af betydning. Fx ville jeg aldrig kunne vælge meget bibelske navne (som fx Noah, Rachel, Isak), da jeg ikke er religiøs, selv om navnene skam sagtens kan være fine.
Desuden har jeg det meget svært med engelskkligende navne, da hverken B eller jeg har engelsk/amerikansk familie og jeg synes, at det let kan lyde poppet med engelske navne i en pæredansk familie. Derudover skal navnet ikke staves på alle mulige alternative måder. Det synes jeg også let kan blive poppet og desuden skal barnet bruge resten af sit liv på at stave det for lærere, venner, kollegaer etc. – det må bare være SÅ irriterende!
Og så skal der være en eller anden sammenhæng i navnene i min kommende børneflok – sådan har vi det også i min søskendegruppe, og det giver en eller anden form for samhørighed.Hvilke overvejelser gør I jer om navne til (den kommende) guldklump(en)? 🙂
Du skal være logget ind for at svare på dette indlæg.