Jeg fik her til formiddag en fiiiin opskrift på hjemmelavede flødeboller – og det lød så nemt og så så nemt ud…
Så mig op at handle råvarerne ind..
Og det er SÅ nemt – så skærer man lige marcipanen og så smelter man vand og sukker og pisker det med æg. Hold nu kegle altså hvor nemt har det lov at være!!! og fuck da det at det koster ca 10 gange så meget at lave dem selv som en alm. pakke billige flødeboller – Der er jo også den faktor at det er en selvtilfredstilelse at lave det selv…
Og mens jeg står her i min euforiske ekstase overvejer jeg – nej jeg beslutter faktisk! at det vil jeg da lave til kaffen til babyens barnedåb og alle vil sige “Ihh lækre flødeboller fra bageren” Og jeg vil så sige “Nej dem har jeg skam selv lige lavet i en hurtig vending derhjemme – Piece of cake altså” 😉 Og folk vil stå måbende og tænke “Sikke en overskudsmor altså – og de er jo SÅ smukke!!!”
MEN! så vågnede jeg brat fra denne fine iscenesættelse jeg havde forestillet mig inde i mit lille hoved… For så skulle chokoladen på… Og herreste gud.. Jeg så som barn et program om hvordan man lavede flødeboller og der var det sådan en maskine, og seriøst.. Et menneske burde kunne gøre det LANGT nemmere..
MEN NEJ!!!! Er I klar over hvor svært det er og hvor grimt det bliver??? Det ligner mest af alt en ordentlig lort… Til trods for at jeg prøvede at slette alle spor ved at komme pynt og kokos på.. Det hjalp ikke..!!!
Én ting er sikkert… Skal vi have flødeboller til barnedåben bliver det Brugsens de bedste!!
