Nogle socialrådgivere? (Søger råd ang. genanbringelse)

Ja, nu er jeg blevet enig med mig selv om, efter at være blevet fyret fra mit ung pige i huset arbejde i går aftes uden varsel, blevet enig om med mig selv om, at jeg må hjem til min hjemkommune indtil jeg er fyldt 18 år. Min kæreste støtter mig heldigvis i beslutningen og vi er enige om at vi godt kan klare afstanden i det halve år som der er tilbage til november…
Jeg har ikke økonomi til at bo for mig selv og jeg kan ikke bo hos min kæreste og hans ven i en meget lille 2. værelses lejlighed.

Tror også at jeg ville have godt af ikke at gøre mig afhængig af min kæreste, SÅ tidligt i forholdet… bedre at jeg finder mig selv og mine egne ben.
Sagen er så den at jeg gerne vil flytte hjem til mine tidligere plejeforældre, enten genanebringes der eller leje et værelse hos dem… da det er dem som kan mig den ro/stabilitet/tryghed jeg har brug for til at finde mine egne ben. At jeg ikke længere skal være så rodløs, men kan slå mig til ro og bruge tiden på min svage psyke. Mine tidligere plejeforældre vil gerne have mig boende, men bestemmer jo så ikke selv over det.

Min sagsbehandler snakkede om opholdssted i dag, men det bliver det IKKE… jeg har brug for mine “forældre”s støtte og opbakning, ikke 20 forskellige pædagoger… jeg har heller ikke overskud til at bo sammen med så mange andre “social udsatte” unge.

Men er der overhovedet en chance for at jeg kan blive anbragt når jeg er så gammel? Er der regler omkring det at leje sig ind hos tidligere plejeforældre?
Jeg ved virkelig ikke hvad jeg gør, hvis jeg ikke må bo hos mine plejeforældre… har ikke nogen steder…

Gør det sagen “bedre” for mig at jeg 18/2 – 8/3 (i år) har været indlagt på Aalborg pysk. pga. overbelastning og “nervesammenbrud”. Der fik min kommune også skæld ud af lægerne for ikke at havde valgt rigtigt for mig. (De tvang mig til at flytte alene i et bofællesskab i Thisted, hvor jeg sad alene og forladt… en kontaktperson 1 time i ugen).
De tilbød mig så opholdssted da jeg blev udskrevet, jeg afslog og flyttede sig her til KBH. Kommunen gav mig et valg ellers måtte jeg klare mig selv…

Jeg er blevet rigtigt glad for at være her i KBH… men det er svært at klare sig selv her og være under 18 år. Min kæreste ville gerne starte et liv med mig, men hans økonomi holder heller ikke til det. Og igen er vi enige om at det er for tidligt i forholdet… og hvis forholdet er seriøs, så skal vi nok holde til ½ års adskillelse… der er jo stadig weekender, ferier, fridage osv…

Jeg har det MEGET svært ved at rejse fra ham, er super bange for at det ikke holder til afstanden osv… jeg har prøvet forhold med meget afstand før, og jeg har det helt fint med det. Men det er første gang for min kæreste… han har altid haft kærester her i KBH, så håber virkelig det holder, for det er lang tid siden at jeg har haft et SÅ trygt og godt forhold, at der er en fyr som kan fastholde min opmærksomhed og interesse… har været et problem i mange af mine andre forhold… Min kæreste har også været single i 1½ år, fordi han ikke har fundet noget som fanget ham. Så ved jeg heldigvis at han mener det her meget seriøs, og at det ikke bare slutter i morgen…

Så jeg må erkende at jeg må blive i Thy til jeg er blevet 18 år, og derefter rykke til storbyen, hvor jeg føler at jeg hører til. Kæresten har også sagt ja til at flytte sammen til december/januar, da hans økonomi også er blevet meget bedre til den tid…

Det blev lidt langt 😉 Men jeg søger egentligt råd hos sidens socialrådgivere (håber der er nogen!) omkring det med mine tidligere plejeforældre.
Men jeg vil også gerne have respons på alt det andet 🙂