Hej piger..
Ja, vi har simpelthen haft et enormt problem herhjemme.
I en lang periode, har Melike ikke spist aftensmad.
Hun siger ”Det kan jeg ikke lide” og vi har været alt for gode af os, så jeg har tit stået og lavet 3 forskellige ting til aftensmad. Til manden og jeg, Melike og til Milas..
Milas er alt spisende, han spiser ligefra rugbrød med laks til hjemmelavet pizza. Han spiser alt der bliver serveret for ham, hvilket jo er skønt.
Og nu hvor han kan spise alt hvad vi får til aftensmad, er Melike såmænd også begyndt at hoppe med på vognen. :super:
Vi øser op på tallerknerne ude i køkkenet, og sidder ved spisebordet i stuen, og siger hun at det kan hun ikke lide, øser vi op alligevel, og siger at så kan hun prøve at smage på det. Nogle gange er hun ret skeptisk, og kan godt sidde i 5 min inden hun smager på det, men når det så sker, spiser damen jo op 😀
Hun er dog ikke meget for grønsager, men hun er så småt begyndt at ville spise grøntstænger, det er da bestemt et skridt i den rigtige retning.
Jeg er bare så glad, det har virkelig gået os allesammen på, at hun ikke ville spise aftensmad, men kun ville have boller, rugbrød, havregryn, frugt eller andet i den dur.
Ja, bare lidt glæde herfra 😉