-
Indlæg
-
Ja, jeg lider af en mindre grad af OCD. Jeg bliver ikke medicinsk behandlet, men går i terapi for det, hvilket har hjulpet. Min læge fortalte, at flere og flere får OCD, og måske flere end man umiddelbart skulle tro, fordi folk ikke regner det for at være noget… I mit tilfælde var jeg ekstremt opmærksom på tal. Alt skulle ende på et lige tal, og alt skulle stå snorre lige, eller parallelt. F.eks. fjernbetjeningen på bordet, skulle ligge parallel med videopinden, den slags ting, som måske ikke lyder til at være af meget, men i ens hverdag fylder det rigtig meget. Jeg vil opfordre alle til at kontakte deres læge, for tit udvikler vi sådanne ritualer, fordi vores hverdag er så ukontrollerbare… OCD’en hjælper os så med at sige “Jamen, når tv-pinden ligger sådan, så går det bedre” osv. Kort sagt: søg hjælp, i er ikke alene.
20369 IndlægJeg vil lige smide et lille udkast ind fra http://www.netpsykiater.dk/Htmsgd/ocd.htm
Tvangshandlingerne er handlinger, som man gentager mange gange. Ofte hænger de sammen med tvangstankerne og udføres på en ensartet måde, som ritualer, man er nødt til at udføre, f.eks. hver gang man går i bad. Hvis man modarbejder sin trang til at udføre handlingerne bliver man angst.
Det almindeligste ritual er vaskeritualet, hvor man f.eks. vasker hænder i meget lang tid mange gange om dagen. Ofte fordi man ellers bliver plaget af angst for at få bakterier på hænderne, som man kan blive syg af.
En anden almindelig tvangshandling går ud på at man igen og igen kontrollerer, om der er slukket for komfuret, og om døren er låst, fordi man har en tvangstanke om, at man kan glemme at låse døren eller slukke for komfuret og at huset kan brænde ned eller at der kan blive indbrud.
Jeg har selv haft tvangs tanker og tvangs handlinger da jeg var yngre, men kom i behandling med samtale terapi og er i dag helt uden tvangs tanker og handlinger.
Jeg vil bare sige at det er en enorm lettelse at blive fri af dem og jeg fandt først ud af bagefter hvor meget det egentlig styrede mit liv.Milka:
Jeg syntes ærligt at du skylder din familie at søge læge inden det går rigtig galt.
Her mener jeg at det jo kan udvikle sig til angst for andre mennesker hvis det ikke bliver taget alvorlig.
Mit var så slemt til sidst at jeg ikke kunne gå udenfor en dør da jeg var helt sikker på at jeg og mine børn ville blive slået ihjel.
Det resulterede i at de ikke kom i dagpleje eller vuggestue.
Vi kom faktisk aldrig udenfor en dør.
Jeg er ikke ude på at løfte pegefinger eller belære dig om hvordan du skal leve dit liv, men jeg ved selv hvor opslidende det er.
Man får så meget overskud til hverdagen når man ikke hele tiden skal gå og tjekke alting.
Håber du kraftigt vil overveje at søge læge…Også selvom du ikke mener at du har brug for det…
Knus Sara
Du skal være logget ind for at svare på dette indlæg.