Økonomi og partnerskab?

Min kæreste og jeg bor sammen i et rækkehus som koster 6000 om måneden i husleje som vi for nyligt er flyttet ind i. Vi har lavet den deling at min kæreste betaler huslejen, og jeg tager mig af de andre udgifter som regninger og indkøb.
Nu er det sådan at min kæreste er arbejdsløs og har ikke kunnet finde noget arbejde efter vi er flyttet, så han har været 3 uger i karantæne fra a-kassen, men er i december begyndt at få dagpenge. Nu er vi rendt ind i helligdage mm. så dér får han ikke dagpenge.
Efter juleaften har JEG fået en del penge af mine bedsteforældre, som min kæreste nu tager forgivet skal betale vores husleje fordi det kniber med hans dagpenge. Og jeg føler lidt at jeg giver mine julegaver til ham, så HAN kan betale sine regninger til den 1., mens jeg stadig laver større og større overtræk på min budgetkonto, men jeg ved simpelthen ikke hvordan jeg skal fortælle ham at jeg ikke vil betale hans del af aftalen.
Da vi boede det andet sted var det mig der var arbejdsløs og jeg fik hverken dagpenge eller kontanthjælp – levede af en kassekredit som bare blev større og større mens jeg fyldte køleskabet, betalte regninger og huslejen altimens han boede så godt som gratis.
Jeg synes bare ikke det kan være mig der skal redde ham hver gang, når jeg betaler for hans lange bade og når han lader vandet løbe mens han børster tænder, hans mad og hans cigaretter, men jeg har svært ved at sige til ham at det er hans problem at få betalt huslejen, for ved jo godt at han, lige som jeg, får større og større overtræk..

Er jeg en kold og kynisk ko, eller er der noget om snakken? Jeg aner ikke hvordan jeg skal få taget hul på det her problem, men jeg føler mig “snydt” på en eller anden måde hvis jeg betaler halvdelen af huslejen, alle regningerne og opfyldningen af køleskabet?