Om tyveri af kropsdele (Mage til frækhed!) ;)

Er det bare mig – eller…..?

Mange af jer har sikkert læst om folk, der er blevet bortført

og har fået stjålet deres nyrer. Det er sikkert en vandrehistorie

– men det er det følgende ikke!!!

Tyveri af kropsdele sker hver eneste dag – også her i Danmark.

Jeg fik mine lår stjålet for nogle år siden. Det skete en nat,

jeg var gået i tidligt seng. Jeg gik i seng i min egen krop

– og næste morgen vågnede jeg med en andens lår!

Det var tydeligt, at de nye ikke var mine. De havde et udseende,

der mindede om udkogt havregrød.

Hvem kunne finde på at gøre noget så grusomt?

Hvis var disse lår, og hvad var der mon blevet af mine egne?

Jeg brugte den sommer til at lede efter mine lår.

Såret og vred måtte jeg til sidst acceptere at selvsiddende

strømper var yt – nu var det et liv i lange bukser – strømpebukser altså.

Med ekstra støtte.

Så en dag var jeg igen ikke længere på vagt, og tyvene slog til igen!

Min bagdel var deres næste mål. Det må have været den samme bande,

for selv om den var anbragt 10 centimeter lavere end oprindeligt,

så matchede den nye bagdel fuldstændigt de lår, jeg tidligere havde fået!

Nu passede mine lår og min bagdel til hinanden, men ikke til mig….

Men det var ikke nok med det. En morgen var mine mavemuskler væk.

Jeg stod op, som jeg plejede, men det var helt oplagt, at nogen havde

stjålet dem. Min overkrop virkede flydende og det var tydeligt for enhver,

at mine tarme nu lå og skvulpede hjælpeløst rundt lige bag maveskindet

uden at blive holdt på plads.

Så var det jeg begyndte at gå med bodystocking, når jeg skulle ud.

Jeg misunder min mor hendes hofteholder.

For et par år siden opdagede jeg, at turen var kommet til mine arme

– nu var de også blevet ombyttet. En dag, da jeg var ved at sætte mit hår,

så jeg fascineret og forfærdet, hvordan kødet på mine overarme svang

fra side til side i takt med hårbørstens bevægelser.

I fortvivlelse holdt jeg op med at gå med kortærmede trøjer.

Det var skræmmende at erkende, at alle mine ydre kropsdele – langsomt, men sikkert –

var ved at blive ombyttet.

Alder? Alder har intet med det at gøre…. Alder er noget, der kommer krybende,

ubemærket, bid for bid – akkurat som modning. Nej – dette er noget udefra

kommende – jeg bliver angrebet igen og igen – pludseligt og uden varsel.

Hvad bliver det næste?

Den nat min hals forsvandt hurtigere end den jule gås, den nu lignede,

besluttede jeg at dele min historie med andre….

Kvinder i alle aldre – støt op i min kamp mod plastikkirurgien.

Det er faktisk ikke plastik, de bruger. Men det vidste du godt, ikke?

Du ved godt, hvor alle de tynde lår, flade maver og stramme hager kommer fra, ikke?

Ps. Sidste år troede jeg, at nogen havde stjålet mine bryster:

Jeg vågnede, så ned af mig selv – og de var væk!

Jeg sprang ud af sengen, men til min lettelse opdagede jeg,

at de bare havde gemt sig i mine armhuler, mens jeg sov.

Pyha!