omtale af fosteret i maven..

Min veninde siger “den” om sin datter i maven.
Jeg siger “babyen” indtil jeg kender kønnet, og så skifter jeg så til “vores søn/ datter”. Ikke noget med “pigen eller drengen”. havde jeg navnet på plads, som da vi ventede Sirius, blev “fosteret” omtalt som “Sirius”.

så når folk siger at de har fået en pige, tænker jeg straks “hmm.. en pige?- det er da en datter?”

eller når folk siger at de glæder sig til at blive mor- så tlnker jeg jo at de jo allerede har et barn inde i maven som de er mor til. Man kan og skal jo ogsp være en god mor for et barn man har i maven..

i det sekundt jeg er klar over at jeg er gravid, er jeg mor til et BARN..

jeg ved godt det er lidt fjollet, og folk er jo forskellige, og jeg acceptere folks holdning så ikke noget surt herfra, er bare nysgerig omkring jeres tanker om børn/fostre/ embrioter/fdrenge/ piger i maven.. hvad siger i og hvorfor?