Puuha, hvis man mangler noget at blive uvenner over, ja så tal om opdragelse 😀 he he
ej, sagen er den, at jeg er heldig ejer af en nu 2 årig dreng, der har sin mors hidsige temperament, og en lille knivspids af fars. :griner:
og den lille pruts stædighed er da til at få pip af.. han vil ikke holde i hånden ved bilerne, han vil ikke sidde i indkøbsvognen, og han vil gerne være stik hysterisk over at skulle have jakke på, og ordet nej, er blevet meget populært.. :love: :hammer: – og han er især her de sidste par uger begyndt at grine af mig når jeg siger til ham at han ikke må gøre sådan og sådan..
og nej jeg siger ikke at det er slemt, ifht til mange, men jeg vil bare tackle det hele fra den rigtige vinkel til at starte med. 😀 så vi ikke den dag han bliver 4 år, råber hinandens ører af.. 😀 (ikke at jeg gør det nu)
Jeg vil gerne høre om jeres metoder til at tackle de mest basale situationer.
har i gået til den fra den mere pædagogiske vinkel hvor i appelerer til barnets egen forstand.
Eller den der mere BUM BUM (??? :fløjter: :rofl: ) metoden, hvor at, fordi jeg siger det, jamen så er det sådan, slut.
Har i brugt timeouts. ture på værelset, og i hvilke situationer bruger i denne metode..
Andet der falder jer ind, må i gerne skrive.. så nybegyndere som mig der nægter at læse de 789 forskellige børnebøger, med forskellige forfattere med forskellige meninger.. det behøver ikke at gøres mere besværligt end det er..