På medicin for at kunne klare hverdagen?

Det er lige præcis, hvad jeg føler jeg er 🙁

Jeg er nødt til at have 175mg antidepressiv medicin for, at kunne tage mig af min søn… Synes det er en utrolig svær tanke at have, værst af alt fordi jeg ved, hvad min søster tænker (hun har altid været efter mig, hun er 34 og fik sit første barn sidste år, og mener jeg er og bliver en dårlig mor pga. min alder), føler lidt hun fik ret, for jamen uden det medicin kan jeg jo ikke engang klare mig selv…

Det er hårdt at tage kampen op mod sig selv og samtidig vide, hvad der er bedst for Tristan, min kæreste familie er super søde og forstående er min egen også (pånær min søster), men det er svært at indrømme over for dem, at jeg har brug for hjælp i hverdagen 🙁 Svært bare at tage den når de ringer, fordi jeg føler de “tjekker”.. Jeg ved godt de vil det bedste, og jeg vil også min lille det bedste, men det at sige hjælp er svære end jeg troede 🙁

Bare et lille pust herfra…