Er der nogen her, der er det?
Jeg ville være børnepsykolog, men er bange for, jeg må se i øjnene, at jeg ikke selv er stærk nok psykisk.
Derfor er jeg gået tilbage til pædagog (helst i børnehave) som jeg har tænkt på da jeg var yngre.
Men så var det J sagde “men hvad så når vi får børn, og du skal passe dem morgen og eftermiddag/aften og andres børn resten af dagen?”
Bliver man somme tider træt af det, eller er det bare rutine og slet ikke noget, man lægger mærke til?
Håber nogen kan hjælpe 🙂