Hej piger.
Jeg har egentlig bare brug for at få luft og komme ud med mine frustrationer.
Min datter var på tur med skolen i går – de skulle gå halvøen rundt (en rute på ca. 10 km her sådan rundt om byen.)
Da de er et sted oppe i skoven, bliver Alberte og en af hendes veninder fra klassen sendt op ad en sti af en pædagogmedhjælper, for at komme videre på ruten. De kommer op til stien hvor der er fyldt med brændenælder. De vender sig om og vil gå tilbage til pædagogmedhjælperen, men han er VÆK.
De går lidt frem og tilbage for at se om de kan finde nogle af de andre, men alle er væk.
Pigerne bliver bange og begynder at græde. De går frem og tilbage det samme sted, og råber om hjælp:´(
De er væk en HEL TIME!!!!! før klasselæreren bliver ringet op fra skolen at han mangler 2 børn. En skovløber har fundet pigerne forgrædte i skoven, og fulgt dem ned på skolen.
De har siddet og spist madpakker og alt muligt, mens pigerne har været væk, og de har ikke opdaget det 😯 😯
Jeg er i chock, og har forfærdelige tanker om hvad der kunne være sket min datter og hendes veninde 😥 😥
Tak fordi I læste med.