Pigeleg og drengeleg – hvad er forskellen?

Pigeleg og drengeleg – hvad er forskellen?

Kilde: KOMPAN PLAY INSTITUTE

Pigers og drenges adfærd er forskellig lige fra den tidlige barndom. De er endnu ikke helt bevidst om deres kønsroller, og alligevel adskiller deres legemønstre sig allerede i 3-4 års alderen. Drenge er således ofte mere fysisk betonede og tiltrukket af vilde lege, hvor piger er mere rolige og oftere leger med bamser og dukker.

Det samme mønster gentager sig, når man ser på pigers og drenges æstetiske præferencer. De tegner forskellige ting. Drengene tegner temaer, der har med magt og konkurrence at gøre (monstre, køretøjer og våben), hvor pigerne tegner mere naturlige scenerier (mennesker eller dyr). I en undersøgelse, hvor børn i alderen 8-11 år blev bedt om at tegne vand, tegnede pigerne rolige floder og have, hvorimod drengene tegnede oprørt hav.

Der viser sig således en hovedtendens i undersøgelserne om adfærdsmæssige forskelle mellem drenge og piger. Lad os stille skarpt på fem af disse forskelle.

Denne meget simplificerede model kunne, om ikke andet, give en forklaring på fordommen om, at piger er intrigante. Hvis man nemlig har fundet den tredje legekammerat, har forhandlet sig frem til betingelserne for den næste leg uden at ryge ind i konflikter, og alt tegner lyst og lykkeligt (og det kan meget vel have taget tid at nå så langt), ja så er der ikke noget så irriterende, som at nogen spørger, om de også må være med! Det kan let betyde, at man skal starte helt forfra med at få tingene lagt til rette.

For drengene findes sådan en situation faktisk ikke. Der er én leder, og hvis du ikke accepterer ham, så hold dig væk eller kæmp som en mand! Hvis du vinder, er du den nye leder. Hvis du taber, så må du blive og adlyde. Som regel er der ét argument, der vinder, nemlig muskelkraft!

Noget af det, som gør drenge og piger forskellige, kan også give anledning til problemer. Hvis man som pige kan lide at være sammen to og to eller tre og tre, bliver man lettere chikaneret væk fra f.eks. legepladsen. Man vil ofte opleve, at skolegården er besat af de meget fysisk udfarende drenge, mens pigerne står rundt omkring i grupper og kigger på drengene. Det samme gælder for computerrummet i fritidscentret.

Dette har ført til, at en hel del skoler har kønsopdelt noget af undervisningen – og med et positivt resultat. Pigerne påstår, at de lærer mere i de timer, hvor de ikke bliver afbrudt af drengene. De siger, at de bedre kan komme til at sige noget, og at der bliver lyttet mere til dem, når der ikke er højtråbende drenge i klasseværelset.

Den kendsgerning, at piger tit holder sammen parvis eller tre og tre, hvor drengene optræder i bander eller større grupper, er en vigtig iagttagelse også med hensyn til indretning af legepladser. Man vil ofte se legepladser, som er meget åbne, og hvor legeredskaberne er beregnet til, at mange børn kan lege på dem. Ved planlægning af skolegårde kunne der derfor være en idé i at indrette små hjørner beregnet til piger i smågrupper.

I Østrig og England har man indrettet legepladser med områder specielt til piger. Begrundelsen er, at drengene under alle omstændigheder vil indtage ethvert område, da de er ekstremt synlige i deres fysisk betonede og højtråbende adfærd. Ofte vil pigerne simpelthen ikke få mulighed for at indtage deres eget rum, når drengene er der.

Og når alt dette er sagt, er det værd at huske på, at en af de mest populære lege i skolegården stadig er ’pigerne efter drengene’ … eller ’drengene efter pigerne’.