Plejefamilie..

Jeg tænkte på, efter at have observeret nogle kommentarer herinde igennem de år jeg har været her, og også udtalelser fra andre uden for UM, hvordan i forholdt jer til begrebet plejefamilie.

Jeg tænker, at de som er plejefamilier på fuldtid eller hvad man skal kalde det, hvor det ikke blot er en aflastningsfamilie en weekend eller et par timer om ugen. Hvis de får et barn i familiepleje, som eksempelvis fra fødslen eller indenfor det første år, og der ikke er udsigt til at det skal tilbage til sine egne forældre.
Barnet vokser op der, og er måske 5-6 år, og en del af familien.
Imellemtiden udvikler de biologiske forældre sig, og får mulighed for igen, at få barnet hjem at bo.
Er det virkelig til barnets bedste? jeg mener, barnet har jo vokset op og er en del af en anden familie nu, påtrods af evt. samværd med bioforældrene.

Kan læse, at mange som får tvangsfjernet deres børn virkelig kæmper for, at få dem tilbage igen og tit bliver opmuntret til at kæmpe for dem (hvilket jeg klart også selv havde gjort) og tit bliver der sagt noget i stil med, at man håber at det lykkedes at få barnet hjem igen, så de igen kan være en familie.

Men er de stadig barnets familie, eller er de bare biologiske forældre, som iforhold til samværd er mere som en onkel eller lign.

Jeg tænker bare, at selvfølgelig vil man kæmpe for, at få sit barn hjem igen. Men hvis man ikke ser det fra bioforældrenes side, er det så til barnets fordel efter at have indgået i en plejefamilie i en længere periode, at skulle have en “ny” familie??

Derudover er der plejefamilien, ved godt at plejefamilier er bekendt med, at barnet kan komme tilbage til dets bioforældre, men barnet er vel blevet en del af familien påtrods af det.

Hvad mener i? er det virkelig altid en fordel for barnet, at komme hjem til sine biologiske forældre, selvom de er blevet gode forældre med tiden?

(Dette indlæg er ikke oprettet for, at støde nogle og dømmer ikke nogle bestemte brugere)