Hej piger!
Min datter er nu 21 mdr. og er begyndt at sige til når hun gerne vil på toilet/potte. Cirka hver anden gang når vi det ikke, fordi hun siger det for sent, men hver anden gang gør vi og så er hun pavestolt. Hun synes det er vildt hyggeligt at sidde på potten (og vil gerne sidde der længe) og er meget optaget af hvad hun laver på den (“SE mor, SE!”)…
Men er det ikke ret tidligt?
Hun har sommerferie lige nu, men skal i dagpleje igen fra næste uge og jeg er meget i tvivl om hvad jeg skal sige til hendes dagplejemor – altså om jeg skal bede hende hjælpe trunten på potte når hun vil, eller om det er “for meget at forlange”? – For det er jo lidt mere besværligt og tager mere tid end et bleskift… Men på den anden side, så må dagplejemoderen vel være vant til at de små begynder at skulle lære det på et tidspunkt? Men måske er det bare lige lovligt tidligt nu hun ikke engang er 2 år.
Hvad siger I? Og hvad gør/gjorde I?
På forhånd tak.