-
ForfatterIndlæg
-
12. januar 2012 kl. 12:06 #5448319
Aderyn
390 IndlægNu har der været en del tråde på det sidste om rengøring etc. og jeg tænkte jeg lige ville dele en hjemmeside med jer der, ligesom mig, ikke er født med en støvekost i hånden. 😛
Den hedder flylady(.com) og er en super god hjemmeside, der hjælper en med at planlægge rengøring og oprydning, sådan at det ikke behøver at tage en masse tid. 🙂
Der er enormt mange elementer i det, og det er lidt for omfattende til at jeg vil begynde at forklare en masse, men siden er også opbygget sådan at man som begynder rimelig hurtigt får et overblik.
Bl.a. kan man, når man begynder derinde, vælge at tage “babysteps”, som er et program på 31 dage, hvor man dag for dag tilføjer et nyt element til sin rengøringsrutine.Det er meget amerikansk, og bestemt ikke alle ting jeg følger, men jeg synes generelt at jeg har fået nogle gode rutiner, og kan godt lide konceptet de bruger med at “man kan lave alt i 15 minutter”. Altså f.eks lige bruge 15 min. om dagen på at rydde ud i et rodet skab el. lign. Det giver hurtigt resultater. :blink:
Og de ting der skal gøres rent ugentligt er delt op i flere små dele. Så kan man vælge enten at gøre det hele på 1 time, eller dele det ud over dagene.
De har også gjort det sådan at man hver uge har en “zone” man skal koncentrere sig om, i denne uge er det f.eks køkkenet. Så er der små ting man skal gøre der hver dag, som at rydde ud i køleskabet, eller tørre skabslåger af.
Det er aldrig alt for store opgaver, og sjældent noget der tager mere en 10-15 min.Man kan i øvrigt tilmelde sig et nyhedsbrev, så får man dagligt en mail om hvad der skal gøres den dag.
Nå, men som sagt er der enormt mange elementer idet, men grundlæggende handler det om at få opbygget nogle gode rutiner, som gør at du tager tingene i opløbet, og i sidste ende ikke skal bruge nær så meget tid på rengøring. 🙂
Sorry hvis det ingen interesse har, jeg er bare selv blevet glad for det, og jeg hader ellers at rydde op/gøre rent, men synes efterhånden jeg har fået rimelig godt styr på det…så håber der er nogen der kan bruge det. :blomst:
Du skal være logget ind for at svare på dette indlæg.