rest in piece.

Årh; sad lige og formaterede min computer.
Så dukker det her digt op, jeg kom med i
kisten til min biologiske mors begravese.

En kiste så smuk
Som dit inderste hjerte
Vil følge dit legeme
Med glæde og smerte

Nu ligger du så fredfyldt
Lytter til din melodi
Som vil føre dig til himlen
Hvor du nu skal være fri

Du lå som om du sov
Da jeg så ned på dig
Og alle mine følelser
Var langsomt på vej

Du var ikke dig selv
Din sjæl var forsvundet
Nu søger du stedet
Og stedet har du fundet

Stedet med lys omkring dig
Kærlighedens kerne
Den slags lys og kærlighed
Du aldrig vil ku’ fjerne

Mine øjne de blev våde
Og tårerne var på vej
Jeg ku’ ik’ holde dem tilbage
Tænkte kun på dig

Ser dig midt i lyset
Stående rank og stolt
Hvisker som en engel
“Det er ikke længere koldt”

Havde jeg bare besøgt dig
Inden englene sang
Nåede ikke at se dig
En allersidste gang

Himlen tog dig fra os
Væk fra denne jord
Du rejste stolt og modigt
Min højtelskede mor!

hvor ville jeg ønske; at hun var her nu. det gør så ondt indeni. det er nu et 3 år siden, men savner hende stadig så ulideligt meget.