Fora Sundhed og Helbred Resultat af Melizas hospitalstjek :-(
Viser 1 indlæg (af 1 i alt)
  • Forfatter
    Indlæg
  • #5412572
    baby_winther
    651 Indlæg

    Igår blev vi indkaldt til Røngten og undersøgelse af Meliza, da vores egen læge d 22 december opdagede en mislyd på hendes hjerte.

    Vi mødte idag kl 12.30 på Gentofte sygehus til røngten, og selvfølgelig klarede Meliza det til UG! Farmand måtte klare rngten alene, for mor her blev sendt ude for døren 😉

    Efterfølgende skulle vi så finde børneambulatoriet (og jeg mener virkelig finde, for gentofte sygehus er da en stor labyrint!). Vi kom en til en rigtig sød kvindelig læge, som først skulle udfylde papirer og det samme skulle jeg, så skulle vi snakke om graviditeten og tiden frem til nu. Og så skulle Meliza undersøges. Hun blev målt, vejet, lyttet på, trykket på osv…

    Lægen kunne godt høre mislyden som egen læge også havde hørt, hun fortalte at der højest sandsynligt var tale om et lille hul i hjerte… Det var noget der skulle undersøges nærmere og holdes øje med. Hos de fleste babyer med et LILLE hul i hjertet betyder det ikke alverden og de kan som regel vokse fra det… Men var det lidt større eller ville det ikke selv vokse sammen vill det kræve operation.

    Derudover blev lægen lidt bekymret da hun skulle skrive Melizas hovedmål ind i skemaet, for der var den der gennemsnits streg, og så 4 kurver over og under… Men Melizas hovedmål lå så lægen selv var nødt til at tegnet tre kurver længere op (ja, næsten helt ude af papiret). Hun forhørte sig med en kollega, og de blev hurtigt enige om at Meliza skal tjekkes for væske i hovedet.

    Så gik de to læger ud og kiggede på røngten billederne, og kom tilbage med svaret at Melizas hjerte var lidt stort, så nu ville vi blive sendt videre til Rigshospitalet… der havde de nogle eksperter i børne-hjerte-undersøgelser, som så skulle tjekke både str af hul og størrelse på hjertet og beslutte hvad der videre skal ske.

    Scanning af hovedet tager gentofte sig selv af, og vi vil få en indkaldelse i løbet af et par dage… Vi vil få en indkaldelse til riget inden for en uge (skulle der gå længere tid, skal vi selv tage kontakt).
    Og så har vi fået strenge ordre på at skulle hun få det mindste med vejrtrækningen, høj feber eller blive rigtig sløv/sløj… så skal vi kontakte Børne hjerte lægerne med det samme.

    Jeg synes lægerne var kanone til at forklare, spørge og fortælle… så vi føler os i rigtig gode hænder! Jeg føler mig ikke nervøs eller bange, tænker selvfølgelig over hvad der mon skal ske og hvordan det vil gå, men er ikke bekymret som sådan… føler at der er styr på det… forstår i hvad jeg mener?? – og indtil videre har de jo endnu ikke stillet nogen 100% diagnoser, så vi må se hvad den næste tids undersøgelser bringer med sin…

    Er mere bekymret over at min lille bitte pus når hun skal scannes i hovedet! Enten skal hun dopes så hun er rolig/sløves, ellers skal hun i narkose for at de kan lave undersøgelsen ordenligt… vi ved endnu ikke hvilken metode det de bruger.

    Bare lige en lille opdatering på min lille baby, som har været så meget igennem i sit korte liv, 6 mdr gammel og allerede indlæggelser og behandlinger bag sig… 🙁

Viser 1 indlæg (af 1 i alt)

Du skal være logget ind for at svare på dette indlæg.