Rod i hovedet / gravid

først: måske en lidt mærkelig overskrift, men det var det eneste jeg lige kunne få til at passe med det jeg har skrevet. hehe 😉

Ja… Jeg har lidt blandede følelser for tiden. Ved faktisk ikke rigtig hvordan jeg skal få det udtrykt med ord.
Men jeg prøver 😉 .

Jeg føler mig bare slet ikke gravid.. eller jo… men jeg har bare ikke den der hygge følelse af at være gravid som da jeg ventede Oscar. Hvor jeg bare syntes at var skønt og at jeg gik op i med liv og sjal at læse mine graviditets bøger, mærke liv osv. 😕 –Og det har jeg bare virkelig dårlig samvittighed over , det er da synd for vores lille baby i min mave, at den ikke får lige så meget kærlighed, opmærksomhed og omsorg som Oscar gjorde, da han lå og puttede inde i maven. Hmm.. Måske er jeg mærkelig når jeg tænker sådan, eller måske er det meget normalt jeg ved det ikke.
Da jeg ventede Oscar havde jeg jo kun mig selv at tænke på, og ingen andre.
(Jeg gik fra Oscars far da jeg var gravid, og blev sygemeldt så gik hjemme i 7 mdr af graviditeten.) Nu har jeg jo både Oscar, Søren og mit arbejde at tænke på. Og jeg har bare så ondt i min ryg, og er begyndt at få rimelig mange pluk’veer når jeg er på arbejde, så det dræner mig bare fuldstændig for energi så jeg er helt død når jeg kommer hjem. Og ja så har jeg jo ikke rigtig overskud til at visekærlighed for hverken Oscar, Søren eller vores baby i maven. Jeg føler mig ski som den største ego tripper ever…
Vi var til 1. JM besøg i torsdags, og hun mente nu bestemt også at jeg skulle overveje at smutte ned til lægen og få en sygemelding (se evt min db) –men ja… vil så nødig gå hjemme. Men skal jo også tænke på min krop. Nu er jeg sygemeldt her i weekenden da min ryg er gået i ged, kan knap nok bevæge min tær 😕 Så det køre bare… hmmm…

NÅ Ja, men for at gøre en lang historie kort (måske er det for sent 😉 ) Så er jeg bare slet ikke lykkelig over at være gravid. Jeg føler mig ikke gravid, da jeg ikke har tid og overskud til at tænke på det. Nå jeg kigger på min mave ser jeg jo meget gravid ud, og når jeg mærker de små blob i maven kan jeg også mærker hvordan min hjerte vokser til det dobbelte, og slet ikke kan rumme alt den kærlighed jeg har lyst til at dele ud til min lille familie.
Men så går der jo to sek og så kigger jeg på min dejlige kæreste og min virunderlige søn og tænker… Pu ha… Søren (min kæreste) er virkelig bare SÅ sød, han har købt pusletaske til mg i fødselsdagsgave, og har endda pakket den 😀 han glæææder sig virkelig bare så meget , Og Oscar min dejlige dreng, han bliver så stor, og jeg har ikke overskud til andet end mig selv ”EGO Maria, med den dumme ryg” Og svigter jeg ham nu??? Svigter jeg ham ved at få nr 2? Eller gør jeg ham bare en tjeneste ved at give ham en lillebror / lillesøster som han kan lege med, og dele resten af livet med…..

Pu ha… Ej undskyld piger det her blev vidst ret rodet, langt og forvirrende… hehe
Det var vidst bare en masse rod og tanker der lige skulle ud…
Håber i forstår bare en lille smule af hvor jeg vil hen med det her, og hvordan jeg har det…

Tror egentlig bare jeg ville ha spurgt jer om det er normalt at have det sådan når man venter nr 2?? Hehe 🙂

Håber nogen kan hjælpe mig lidt 😉

lige et billede af min mave fra da jeg var 13+6 (for jeg er jo glad og stolt af den 😀 ) der kommer nye billeder i min db i aften 😉