Vi er blevet tilbudt en rottweiler af én af min mands venner. Vi har i ca. ½ år snakket om at få hund igen (nu hvor vi er flyttet), og har pladsen og tiden til en hund (160 m2 hus med ca. 400 m2 lukket have til). Vi bor i udkanten af byen, så der er gåafstand til grusvej, marker osv..
Vi har tiden idet at jeg er fjernstuderende og er hjemme hele dagen, samt at min mand arbejder nat 3 x 12 timer (og har 4 dage fri).
Vi har et barn på 2½ år, han elsker dyr og vores katte.
Hunden er 2½ år gammel, gammel vagthund, godt opdraget, vant til katte og opvokset med små børn. Kan være alene hjemme.
Vi har haft rottweiler før, inden vi fik barn, kender til racen og ved hvad det indebærer med respekt, opdragelse og hundetræning!
Men nu til spørgsmålet, kan I anbefale en rottweiler som familiehund? Det er jo en super dejlig hund, med et dejligt sind osv..
Vi har aftalt at vi lige får tænkt os lidt om, så må vi lige alle 3 komme og hilse på den og så evt. få den på prøve 1 uges tid.