Gennem mange måneder, ja næsten år, har min kæreste og jeg drømt og snakket og planlagt og glædet os. Jeg troede næsten ikke dagen kunne komme, hvor det virkelig var NU! Det er nu det er nu! Det er nu, at præventionen ryger, og vi begynder at håbe på to streger.
Ah! Er så glad for at kunne skrive det! Har deltaget lidt herinde før, men har mest læst med. Nu håber jeg på, jeg selv kan blive en større del af siden.
Jeg læser på universitetet og blev i sommer færdig med min bachelor. Jeg har hele tiden gerne villet være næsten færdig med uni før baby kommer, men min kæreste er så hamrende skruk og ja, det er jo ikke kun mig der skal bestemme. Så nu ser vi hvordan det går. Vi har aftalt, at vi indtil jul bestemt ikke prøver-prøver (som i kalenderplanlægning og ægløsningstests osv.) men bare ser hvad der sker. Jeg håber nemlig lidt, at jeg ikke bliver gravid så jeg har termin før september næste år. Men som min kæreste så fornuftigt siger, er det jo absolut ingen selvfølge at blive gravid når man vil og i første forsøg, så derfor starter vi stille nu.
Nu må I altså ikke tro, at jeg ikke vil være gravid. Uha! Kan ikke vente! Jeg er bare en kontrolfreak når det kommer til planlægning, og derfor er det meget godt at have P som er mere laid back 🙂
Dejlig søndag til jer alle! Glæder mig til at lære mange af jer at kende og dele glæder og sorger og sjove indslag med jer 🙂