-
Indlæg
-
Jeg er sgu lidt træt af nogle hundeejer. Hvorfor kan de ikke forstå at jeg ikke er så vild med at mine små piger skal klappe eller røre en hund de ikke kender og jeg ikke kender. Nogle folk kan slet ikke forstå hvofor jeg tager fat i min datter når hun løber over mod en hund.
I dag kom en mand gående med sin pitt bull (Den så lidt grum ud) og jeg kom gående med min den mindste i barnevognen og min datter på 3 som cyklede. Da jeg så hunden, tog jeg helt automatisk fat i min datter og trak hende over til siden. Manden kommentar var “han gør altså ikke noget”. Og så helt skuffet ud!
I går kom en dame gående med en eller anden gadekryds og jeg var også ude og gå med børnene på samme måde som overnstående. Og hun gik direkte hen til min datter og sagde om hun ikke ville klappe hunden. Jeg nåede slet ikke at sige noget.. Det skal lige siges at det var en sød hund- men jeg bliver sgu lidt nervøs når det sker. Har før set hunde overfalde børn, og både min far og min mand har i deres barndom oplevet et hunde-overfald.
Min veninde har en stor sankt Barnhards hund og den er virkelig stor og ligner en der kan sluge en cykel. Og hun sagde også til mig dengang min ældste datter var 1 ½ år gammel at hun sagtens kunne lege med hunden- “for han har aldrig gjort noget”. Jeg sagde pænt til hende, at jeg heller ikke troede at han kunne finde på noget- jeg kan bare ikke tage chancen for at finde ud af om det passer.
Det skal lige siges at jeg ikke er en hunde-hader. Vi har selv altid haft en hund i barndomshjemmet- er bare så skide nervøs når det kommer til mine børn.
En hund behøves jo ikke at være ond for at bide fra sig…Kender I det?
jeg syntes du overreager. du gør jo sådan dine børn bliver bange for hunde. jeg kan forstå hvis hunden ikke er i snor at du så er lidt opmærksom på hunden men ellers ikke. je tror ikke der er nogle mennesker der tager deres hund med hen til et lille barn velvidne den vil overfalde barnet.
Adrian vil slet ikke have noget med fremmede hunde at gøre… Heller ikke selv om jeg siger det er okay.
Den eneste hund han vil røre er kærestens forældres hund. Det er så også kun en lille gravhund, så den er nok ikke så truende/farlig i hans øjne.
Ved ikke hvor han har det fra. Måske fordi han aldrig har været vant til hunde. De eneste vi kender der har hund er kærestens forældre (den mødte adrian første gang i december) og min farbror (han fik sin for 3 uger siden).
Men hvis en person siger til Adrian at han godt må klappe hunden og jeg stoler på at den er flink skal han have lov til at klappe den, at han så ikke vil er så en anden side af sagen.
Er selv vokset op med hund, så jeg har intet imod at Adrian klapper dem…
jeg har en bokser den er ike lillemen da heller ikke kæmpe stor..
men må da indrømme når folk spøger om de må klappe er jeg altså ikke meget for det. siger som reglt altid nej for den kan godt bide. selv om den aldrig har bidt.. for vil ikke risikere at det sker….
har selv en datter og de elsker hinanden og mine brødre på 7 og 10 (og deres venner) elsker også og lege med hunden og ligge og nusse og rulle rundt på gulvet men det er på andre primisser. der er den ikke i snor..(går aldrig uden snor)
den har en gang knurrede af en men det var pga. han generede hunden og ikke lod den være i fredog kan bliver vildt gal hvis nogle går hen til min hund når den står uden for and en butik eller noget.. for jeg har ike givet lov…. og vil ikke have nogle måske “trænger min hund op i en krog)
fjerne ikke min datter fra fremmede hunde men hvis de kommer helt hen til hende bedre jeg dem om at fjerne den…. for jeg vil ikke tage en fremmede´s ord på den ikke gør min datter noget. den kan jo hae en dårlig dag eller simpelhen bare ikke syntes om lige os..(sådanne har vi det jo også 😉 )
Jeg syntes du overreagerer. Som flere af de andre skriver, så tror jeg du gør dine børn bange for hunde, og det er altså heller ikke fedt når de er det.
Mine forældre har hund, og den er lige så gammel som kirsa, så de er vokset op sammen. Derfor tror hun alle hunde er gode, så nu er vi ved at lære hende, at man stopper et godt stykke fra hunden, og så spørg man om hunden kan lide børn. Hvis ejeren siger den ikke gør noget, går vi med hende over til hunden.
Dog kan jeg forstå man tager fat i sit barn, hvis der er en løs hund – og jeg ville også bede ejeren om at kalde hunden til sig, eller tage den i snor, indtil jeg vidste om den kunne lide børn.Men som hundeejer ( var jeg da jeg boede hjemme) kan jeg også godt forstå dem med hunde der siger de ikke gør noget, har dem pænt på plads, og så forældrene hiver deres børn forbi, bliver skuffet. For man er jo som hundeejer ikke interesseret i at ens hund får et omdømme som bidsk eller lign og det er forældre der reagerer på denne måde, tit tilbøjlige til at sige til deres venner ( idag mødte vi en vild bidsk hund, hvor det viser sig den pænt har siddet i sin snor ved siden af ejeren)
ENDELIG føler jeg mig ikke alene omkring det “problem” med frmmede og deres hunde…
Det skal dog lige siges, at jeg er hundejer til 3 stk!- min datter er opvokset med hunde, og er med i alt, hundetræning, klipning, pleje osv, hun elsker dem!
Men…men men mén!!
Jeg har altid lært min datter, IKKE at stikke hånden ned til andres hunde, og iihh hun glemmer det HVER gang (de ser jo søde ud) men jeg er så fandens bange for, det en dag går galt…!Så sent som idag, er vi i en dyrhandel (stor en) med vores hunde, og datteren går rundt og ser så en hund, helt fint… Jeg ber hende komme her hen idet hunden knurre!!- Så siger gutten- den gør intet!.. Så måtte jeg ellers lige forklare, at det er ik fordi, jeg ik tror på hvad han siger, men at jeg er ved at lære min datter, at hun ik skal røre ved fremmede hunde, da hun kæler med alle hunde hun møder, han var så forstålig, men det er der visse andre der IK er, og de bliver pisse-hamrende fornærmet!
Altså helt ærligt, det er vel mit valg?? Og det bedste er, at lære ens børn, at ikke alle hunde er søde, nogle kan faktisk bide!…
Men at damen som i dit tilfælde, går direkte hen til din datter, ville jeg sige meget vredt, at det der, er uforskammet, da du har lært din datter, ik at rende til fremmede hunde, for det kan godt være hr. jensens hund er sød, men hvem siger ham på 3 sal har en sød hund??
De hunde, jeg desværre har tendens til, at hive min datter væk fra, er alle de hunde, som er under “muskelhunde” kategorien, det er sku synd, for utrolig mange af dem, er gode hunde, men det sker mere og mere, at ejerne ik har styr på dem, om min datter skal ik være hakkemad!
JEG forstår dig FULDT ud!- Hvis ens barn bliver skambidt, eller bare bidt, så er det ik bare dén dag, men for livet!
Jeg som hundejer, lader ALDRIG mine hunde, gå hen til et barn, og nu er de osse så velopdragne, at de ik går der hen, hvis jeg siger NEJ!…
Hvis et barn, spørg mig, om hun/han må klappe hunden, ber jeg dem sætte sig ned, så barnet kan klappe dem…- er det et usikkert barn (mht hundene) fjerner jeg de to vilde, og lader han/hende klappe den 4årige som er rolig.
Vi prøver også at lære børnene at de ikke bare må klappe/kæle de hunde de møder UDEN at spørge deres ejer først.
Drengene husker det hver gang, men Emma stikker bare hånden frem.
De går så ikke hen til nogle der ikke har en ejer i nærheden eller render løs, heldigvis.Mine forældre har haft mange rottweilere i løbet af årene, og når vi er derude tumler de rundt med hundene som om det var børn på deres egen alder.
Det er kun sket en enkelt gang at Yako (deres hanhund som ikke lever mere) har snappet ud efter Emma(Ikke bid, men en markering fra hans side om at nu var det nok), det må en hund selvfølgelig ikke, men Emma lærte også at hun skal lade en hund være når den spiser. Og hun har ikke gjort det siden.Jeg har intet imod at mine børn snakker/klapper/kæler andres hunde, så længe ejeren har den i snor eller vi kender hund og ejer i forvejen.
Jeg syntes ikke at man bør lære sine børn at være alt for forsigtig med hunde(dyr), men derimod have respekt og vise dyret at de ikke er bange for det. De skal også lære at “læse” dyrets sprog, og det må vi som forældre hjælpe vores børn med.
Du skal være logget ind for at svare på dette indlæg.