-
ForfatterIndlæg
-
4. juli 2009 kl. 15:46 #5401277
VoresJuniBaby
110 IndlægJa det er lidt forsinket, men så fødte jeg også.
Jeg havde termin d. 2/6 og den 7/6 kom vores lille pige til verden klokken 03.36.
Jeg havde små-veer fra d. 5. lige før midnat, som startede fordi jeg nulrede brystvorter for 2. eller 3. dag i træk, men de plejede at gå væk igen men nu blev de altså, og også natten over hvor jeg så næsten ikke fik sovet fordi jeg blev helt “høj” og ikke fordi det gjorde ondt- endnu! Hele d. 6. gik jeg med veer, som jeg dog stadig ikke troede var rigtige veer, og jeg var faktisk på besøg hos en veninde (kela17) hele dagen, og det var hende der blev ved at sige det altså var veer.. Omkring aftensmadstid kunne jeg godt mærke at det nok faktisk var veer, men jeg synes stadig ikke det gjorde så ondt som jeg havde regnet med OVERHOVEDET.. Omkring klokken 18 gik jeg hjem, hvor min mor stod og ventede (hun skulle køre os til hospitalet) og en halv time senere kom kæresten også hjem og et stykke tid derefter kørte vi.. Klokken 21.15 ankom vi til fødegangen og der var jeg 2 fingre åben og havde stadig lidt livmoderhals tilbage, men vi fik en fødestue.. Veerne blev værre og værre, og mellem dem gik jeg rundt på fødestuen da det var det der hjalp mig bedst, og når der så kom en ve løb jeg nærmest over til ribberne og stod og hang i dem mens jeg vrikkede med måsen 😉 Lige over midnat kommer jeg i badekar, men synes ikke det virker ret godt, så da jeg efter en halv time skal op for at tisse vælger jeg ikke at hoppe i igen 😉 Klokken 01.35 nævner jeg første gang at jeg begynder at have pressefornemmelse, og klokken 02.00 er jeg 9 cm. åben, og det hele gjorde bare nas, bevægede mig stadig meget rundt i håb om at finde lidt ro, hvilket jeg slet ikke kunne når jeg lå stille! Klokken 02.25 får jeg sprængt hinder og derefter skal jeg da ellers lige love for det gjorde ondt!
Fra klokken 02.45 har jeg presseveer hvor jeg virkelig presser aktivt, og jordemoderen blir ved at sige at jeg har født inden klokken 03.00 hvilket jo selvfølgelig giver mig håb, for jeg er rigtig udmattet, har jo ikke sovet siden natten til den 5.. Da klokken er 3 og jeg stadig ikke har født skælder jeg JM ud, fordi hun lovede, og hun siger så jeg i hvertfald har født inden 03.15, og så tænker eg okay så.. Og da klokken så blir det skælder jeg ud igen, og hun giver mig ingen ny tidsfrist, og synes egentlig heller ikke længere jeg kan føre en samtale.. Klokken 03.36 kommer vores pige til verden, hun blir lagt op på mit underliv og jeg vil tage hende op, men de nærmest råber at jeg ikke må hive i hende fordi hendes navlesnor er meget kort.. Den stolte mormor får klippet navlesnoren, da Far var helt omtumlet og også udmattet efter jeg “brugte” ham til at hive i under alle presseveerne 😉 Jeg får endelig min pige op til mig.. Så smuk! Hun var 50 cm og vejede 3270 g. Helt perfekt.
Det var lige en kort og lidt løs FB, men det hvad det blir til denne gang, og det er også svært at huske det hele, men alt i alt var det en fantastisk oplevelse og jeg er stolt at jeg klarede det uden nogen anden form for smertelindring end den halve time i badekar 🙂
Helt ny!
Dagen efter vi kom hjem..
Lige før vi tog hjem! To dage gammel..4. juli 2009 kl. 16:36 #7141206Sapphire
2899 IndlægStort tillykke 🙂
4. juli 2009 kl. 18:46 #7141215Chokoladeknap
837 IndlægKÆMPE tillykke herfra!
Hun ser helt vidunderlig ud!
5. juli 2009 kl. 11:04 #7141230Maria85
3967 IndlægHjertlig tillykke med vidunderet, hvor er hun skøn.
Du skal være logget ind for at svare på dette indlæg.