Fora Fødsel Så har jeg født min lille dreng.
Viser 2 indlæg - 1 til 2 (af 2 i alt)
  • Forfatter
    Indlæg
  • #5364912
    Anonymous
    51552 Indlæg

    Ja, så har jeg født.

    Tirsdag d. 16 skulle jeg til jordmoder en sidste gang, og hun tilbød at hun ville mærke om jeg havde åbnet mig lidt.
    Hun siger så overraskende: Du er 6 cm. åben… Dejlig nyhed, desværre siger hun også at han vender lidt forkert, nemlig med ansigtet nedad og ikke issen. Hun tilråder mig til at ringe til fødegangen, og få fat i mine forældre, der skal passe vores to ældste børn. Da jeg har født rimeligt hurtigt de andre gange, og de helst ikke vil have at vandet pludselig går.
    Jeg får fat i mine forældre og i min mand, der er på vej fra Holstebro.
    Jeg kontakter fødegangen, da jeg kommer hjem, jeg skynder mig lige at handle ind på vejen hjem, dog med frygt for at vandet går i Føtex…

    Vi er på fødegangen ved 15.00 tiden, og får en sød jordmoderstuderende, der har ganske kort tid tilbage af studiet, så hun står for det meste, hun bliver endda 5 timer ekstra for at følge hele forløbet, da hun ikke tidligere har oplevet at et barn har ligget på denne måde.
    Desværre trækker det hele ud, da de er bange for at jeg ikke kan føde ham, når han ligger som han gør, så et akut kejsersnit er hele tiden aktuel.
    Kl. ca. 1.30 begynder mine veer først, og kl. 02.40 kontaktes lægen for sidste gang for overvejelse for kejsersnit.
    20 min. senere, præcis kl. 03.00 bliver vores lille Laurits født, han vejer 4000 g. og er 55 cm. Han er bare fin, bortset fra han er lidt blå og meget hævede og lukkede øjne, pga. den måde han er kommet ud på.

    #6273620
    ZLW09
    2788 Indlæg

    Stort tillykke med lille manden

Viser 2 indlæg - 1 til 2 (af 2 i alt)

Du skal være logget ind for at svare på dette indlæg.