Sådan kom Melike til verden.

Her kan du læse lidt nærmere om Melikes fødsel:

Torsdag den 23. februar 2006 var jeg til mit sidste jordemoder besøg. Jeg havde ikke mærket så meget liv de sidste par dage, så jeg blev sendt til kontrol for at tjekke at alt var som det skulle være. Jeg blev undersøgt og de fortalte at Melike havde det perfekt. De sagde også at de kunne se at jeg havde veer, men det kunne jeg ikke helt forstå for jeg havde intet mærket. Jeg blev undersøgt “dernede” og det viste sig at jeg var 2 cm. åben. Jeg blev sendt hjem med besked på at hvile mig fordi at jeg nok ville føde inden så længe.

Sent om aftenen kom den første ve (som jeg kunne mærke). Da jeg begyndte at kunne mærke dem kom de med 1-2 min. mellemrum og gjorde rigtig ondt. Jeg gik i bad for at se om det ville lindre smerterne, men det hjalp ikke. Jeg ville vente lidt med at kontakte fødegangen så jeg prøvede at slappe lidt af, men det var umuligt. Efter et par timer med meget kraftige veer, ringede jeg til fødegangen og vi blev bedt om at komme. Min mor og far tog med mig.

På fødegangen blev jeg undersøgt, men var stadig kun 2-3 cm åben. Min far kørte derfor hjem, imens min mor blev hos mig. Jeg fik en seng og noget beroligende, så jeg kunne slappe lidt af. Jeg fik sovet lidt og vågnede ved 6 tiden fordi jeg skulle tisse. Ude på toilettet opdagede jeg at jeg var begyndt at bløde, så jeg kaldte på jordemoderen. Jeg blev fulgt ind på fødestuen, hvor jeg ringede efter Alper (Melikes far). Jeg blev spurgt om jeg ville have nogen form for bedøvelse, hvilket jeg svarede nej tak til. Jeg blev dog “gode venner” med Hr. lattergas, som jeg synes hjalp en smule. Jeg fik lavement og kom på toilettet. Kort tid efter kom Alper og min mor og far gik udenfor for at vente (af egen fri vilje). Alper var rigtig god til at lytte til mig og gjorde alt for at det skulle blive en god oplevelse for os begge.

Jeg blev undersøgt igen og jordemoderen fandt ud af at Melike lå forkert med hovedet (hun var stjernekigger), så jeg kunne ikke åbne mig helt. Jeg skulle derfor om på alle fire for at få hendes hovede til at bevæge sig lidt. Det hjalp lidt, men det var stadig ikke nok. Jeg begyndte at få presseveer, men fik besked på ikke at presse fordi at det bare ville være spild af krafter når hendes hovede ikke lå rigtigt. Jordemoderen prøvede at rykke Melikes hovede med sine hænder og til sidst lykkedes det næsten. Jeg lå i 30 min. med presseveer uden at jeg måtte presse, det var rigtig hårdt. Men til sidst fik jeg endelig lov til at presse og så var hun ude i løbet af 5 min. (kl. 11.44). Jeg fik hende op til mig og synes at hun var den smukkeste skabning jeg nogensinde har set. Endelig havde jeg fået min lille pige i armene. Jeg fødte moderkagen ret hurtigt efter og Alper fik hende hen til sig imens jeg blev syet.

Jordemoderen opdagede at blødningerne ikke ville stoppe og tilkaldte derfor en læge. Lige pludselig kom der en hel masse læger osv. ind og de var nærmest helt paniske. Men til sidst fik de det stoppet og alt faldt til ro igen. Hun blev lagt til og suttede fint. Derefter blev hun undersøgt, målt og vejet. Efter lidt tid blev vi kørt op på barselsgangen hvor vi fik en familie stue så Alper også kunne blive og sove.