Sabines vej til verden

Tirsdag d. 20 marts om natten vågnede jeg med meget slemme smerter.. Jeg var ikke i tvivl om det var veer, men havde snart prøvet det så mange gange.. At det startede om natten, og gik i sig selv om morgen.. Men den her gang var smertene rigtig slemme, de startede med 4 minutter, derefter 7 og tilsidst 9. Jeg kunne knapt nok gå af smerter.. Men vil ikke ringe til FG for var sikker på det igen igen igen vil gå i sig selv.. Jeg gik i seng og fik kun sovet lidt.. Jeg vågnede ved en 7 tiden og helt utrolig var smertene der stadig. De kom med 15 minutters mellemrum.. Jeg ringede så til FG hen af formiddagen, og de sagde jeg skulle ringe senere, når Jonas var kommet hjem og så komme der ned og blive tjekket..

Jonas tog tidlig fri og da han kom hjem, blev vi enig om at sove lidt.. Da vi vågnede havde jeg stadig smerterne og stadig med 15 minutters mellemrum.. Jeg ringede igen til FG men snakkede med en dum JM der bare sagde det var plukveer.. Jeg brød helt sammen og smertene blev i løbet af eftermiddagen så slemme at jeg var helt færdig hver gang der kom en ve..

Da jeg vidste der havde været vagt skifte, ringede jeg igen til FG.. Jeg sagde jeg gerne vil tjekkes… Vi kom der ned og de kunne se jeg havde veer.. De kom nu med 15 minutters mellemrum ca stadigvæk… Men jeg havde kun åbnet mig 1 cm. Så vi fik lov at overnatte for at se om det blev til noget.. Da kl bliver omkring de 23, ber jeg om smerte stillende, men de kan kun give mig panodil og varmepude.. Det hjælper bare intet, så tilbyder de mig morfin.. Men det kan jeg ik tåle, så takker nej.. Går hele natten med de her veer og hver gang de kommer er jeg bare helt væk i smerter.. Fik kun sovet 1,5 time..

Om morgen er jeg helt færdig af smerte og træthed, hende JM der var på vagt kaldte mig super woman fordi hun selv havde prøvet at gå med sådan nogle veer og især nu hvor jeg ik havde fået noget smerte stilling..

Hun tjekkede mig og jeg havde heldigvis åbnet mig 2 cm…Nå men jeg overgav mig og fik noget morfin, men kun den halve dosis af normal.. . Jeg sov så lidt på det morfin, men efter 2 timer vågnede og smerterne var stadig lige så slemme, så fik resten af morfin, så jeg havde fået det man normal får på en gang.. Så sov jeg et par timer mere..

Da jeg vågnede fik jeg afvide jeg skulle gå, fordi hun lå helt nede i bæknet.. Så gå ture kunne hjælpe på at hovede presset mere hul..

Da vi havde gået en del, fik vi snakket med JM og der havde jeg åbnet mig 4 cm, hvilket undre JM fordi at veer stadig kun kom med de 15 minutter mellemrum.. Så helt utrolig jeg havde åbnet mig.. Hun sagde at hun vil køre en strimmel men vi skulle regne med at jeg nok blev sendt hjem når den var færdig.. Imens vi snakkede med hende kunne jeg mærke veerne komme med kun 5 minutter mellemrum men turde ik rigtig at tro på det.. Efter strimmel havde kørt næsten 1 time, vidste den at det var rigtig, at der kun var 5 minutter imellem veerne.. Så tjekkede hun mig og jeg var 6 cm åben..

Jeg kom i bad men hjalp intet på smertene, så kom ind på føde stuen og der fik jeg lagt en epidural blokade.. Imens jeg lå der kunne jeg mærke vandet gå.. Men efter jeg kom ind på føde stuen husker jeg virkelig ikke særlig meget det gik så stærk.. Men fra den første presse ve og til hun kom ud gik der 40 – 45 minutter ca.. JM sagde det var rigtig hurtig for en første gangs fødene.. Hun sagde jeg bare havde klaret det så flot og var god til at arbejde med mine presse veer.. Hun sagde det var utrolig jeg ik var sprækkede mere end jeg gjorde.. Jeg fik kun nogle få rifter udenpå og et par enkel sting..

Jeg synes det var en god fødsel, men hård pga jeg havde veer i knapt 2 døgn… Men under fødsel var der kun JM, dem der lagde blokaden var der kun i kort tid og gik igen da de havde lagt den… 5 minutter før hun kom ud kom der en person ind, ved ik hvad hun var… Så det var skønt at der ikke var en masse menneske..

Torsdag d. 22/03 2007 kl 20.29 kom vores datter Sabine til verden, hun vejede 2840 g og var 48 cm lang..

Et af de mest lykkeligste øjeblikke i hele mit liv og mest fordi jeg delte det med den jeg virkelig elsker, min Jonas…