Seperations angst?

Åh min lille bitte baby, som slet ikke er så lille endda er begyndt at få noget der minder om seperations angst og jeg ved simpelthen ikke hvad jeg skal gøre!
Hvis han sidder/ligger og leget på sit legetæppe og jeg går ud af rummet blier han helt ulykkelig – sådan virkelig ulykkelig! Han græder og ligger fuldstændig hjælpeløs og kalder på mig. Når jeg så kommer ind igen prøver jeg altid med et smil på læben at få ham til at leget igen og sætter mig med ham og prøver at lege, men han er helt i spåner og vil slet ikke. Så jeg er nød til at tage ham op og trøste ham og så er han faktisk trist og utryg i 10-15min bagefter, så jeg er nød til at sidde med ham og synge eller snakke indtil han er tryg nok til at komme ned og lege for sig selv igen eller hvad han nu gerne vil… Det er blevet så slemt, at hvis han ligger i sin barnevogn med kalechen slået op (hvis han fx skal sove) så bliver han virkelig ulykkelig hvis jeg fx går om bagved, så han ikke kan se mig for kalechen.

Jeg har prøvet alt muligt. Jeg snakker altid til ham hvis jeg fx er nød til at gå ud i køkkenet, så han kan høre mig hele vejen – Jeg har endda prøvet at gøre det i gradvist længere og længere tid. Jeg laver borte-tit-tit med ham og gemmer mig bag køkkendøre, håndklæder, grydeskeer og hvad man ellers kan finde på…

HJÆLP mig! Hvad har i gjort eller hvad ville i gøre?