Sikke en mor jeg er blevet!!

Ej altså jeg bliver sgu ind i mellem så skuffet over mig selv. Jeg svor vi ikke skulle blive sådan nogle “flue-i-en-flaske-omkringfarende-vi-har-meget-travlt” forældre. Og hvad hulen er vi blevet!! Præcis det! Jeg synes simpelthen vores hverdag drukner i arbejde, praktiske gøremål såsom handlen, madlavning, rengøring – ting som fratager mig tid med min unger. Omvendt er jeg bare ved at indse at det er sådan verden er. At alting jo ligesom skal hænge sammen og at tiden jo bare ikke er til alt det man gerne vil. Men vi løøøøøøøber rundt for at nå det hele og alligevel så har jeg simpelthen kronisk dårlig samvittighed. Når jeg er på arbejde, handler, gør rent og alt mulig andet har jeg dårlig samvittighed over for ungerne. Når jeg er sammen med ungerne har jeg dårlig samvittighed over ikke at være ud at tjene penge eller hjælpe med til at nå nogle af de mange praktiske gøremål. Det er bare en uløselig hårdknude.

Så snart jeg får fast job så skal vi simpelthen ansætte en pige for det her holder jeg da ikke til i længden.

Har I andre det også sådan?

Mvh.

LMC (som knokler i døgndrift pt.)