Ihhh hvor havde vi bare glædet os helt vildt meget til MD scanningen idag. Men men men aldrig har jeg mødt en mere sur mogge end den der skulle scanne mig, for det første ville hun knap nok hilse, dernæst skulle jeg nærmest afklæde mig til halvt ned af benene så dusken var til syne(blev da helt blufærdig).
Endelig begyndte hun og scanne, hun sagde ikke et kuk så både min mand og mig holdte helt med at trække vejret, vi var da sikre på hun lige ville sige når hun havde set der var liv, men nej det måtte vi selv spørge om. Hun kiggede kun ganske kort efter det problem han har med navlestrengen, og blev slet ikke færdig med at scanne, for hun kunne altså ikke se det hun skulle…..min mand spurgte om ikke jeg kunne drikke noget koldt eller hoppe(det var jeg nød til sidste for han sov og vendte forkert)…men nej nej.
Så vi blev sendt ud efter 10min med en orange snip i hånden om at komme igen om en uge for hun kunne ikke se det hele.
Nu priser vi os lykkelige for at vi betalte for en gennemscanning selv, ellers tror jeg vi havde været temmelig bange og nervøse efter denne omgang, for hun sagde bare intet om noget som helst før min mand spurgte om der var noget galt “nej nej ikke noget”.
Øv hvor er det surt når man havde glædet sig sådan, men heldigvis slog hjertet en mors største frygt blev heldigvis afkræftet 🙂
Nu håber vi på en anden scanningsjordemoder næste mandag 🙂
Nogen der har prøvet noget lignende?
Seadancer