Skuffet over kæresten?

Forestil jer denne situation;

En af din kærestes drukven/fodboldven skriver over msn en dag og spørger om din kæreste er hjemme.. Han er en rigtig drengerøvstype..med hængerøv og kasketten skævt sat på.. Han er single, bruger alle sine penge på druk og stoffer, og tager i byen hver weekend for at score damer og tage med dem hjem eller omvendt.

Du svarer nej til at din kæreste ikk er hjemme..og I begynder at skrive lidt frem og tilbage..lidt overfladisk.. (I har aldrig talt rigtig sammen før)

Du fortæller ham lige så stille, at du er lidt ked af den måde han behandler dig på til fester o.lign..

(han ænser dig ikke når du er med din kæreste til fester…han nærmest ignorerer dig, taler ikk til dig og nærmest skubber dig væk for at lægge armen om din kæreste.. Og han prøver konstant at lokke din kæreste med i byen, bag din ryg, og gør det samme med kærestens søsters kæreste)

Han fortæller dig at din kæreste er helt forandret. At han er blevet kedelig..gider aldrig i byen mere osv. Og at en anden kammerat også er blevet sådan fordi at han også har fået kæreste på. Han fortæller dig at der må være NOGET GALT med partneren (dvs dig og hende den anden i den 3. vens parforhold), når man forandrer sig SÅ meget.. Han fortæller dig at du ikk behøver at være tilstede hver gang ved hver fest, men at han også godt vil være alene med min kæreste.. (skal lige siges at de er 5 fodbolddrenge der snakker sammen).. Han var generelt ikk særlig sød at skrive med..

Den melding gjorde mig bare så ked af det…hold op den gjorde ondt.. Jeg er altid en meget stille pige til fester, så er ikk fordi jeg er overdominerende eller noget..jeg er bare tilstede.. Jeg vil så gerne være en del af fællesskabet og kommer normalt ikk meget ud, så derfor hiver kæresten mig med i ny og næ.. Har efterfølgende ikk følt mig særlig velkommen i ”kliken” efter.. Har bare følt mig i vejen..(nok bare i mit eget hovede) Min kæreste er også sammen med dem alene en gang imellem..og så drikker de sig fra sans og samling…desuden spiller de fodbold 3 gange om ugen..så er ikk fordi han ser dem..

Jeg blev så ked af det..og gal.. Fortalte kæresten om det da han kom hjem.. Og han blev sur PÅ MIG fordi at jeg var blevet uvenner med hans ven..og at det ikk var særlig smart og bla bla..

Så blev jeg endnu mere ked..ville gerne have hans støtte i det… Synes jeg er meget ensom generelt og nu vil hans ven ikk have mig med til fest mere.. Min kæreste blev sur på mig, men skrev efterfølgende til vennen (efter jeg efter et stort skænderi havde bedt ham om at sige noget til vennen) Han skrev til ham at han ikk sku skrive åndssvage ting til mig..

Nu her langt tid efter i et skænderi kommer det så frem igen..jeg mangler generelt hans støtte..

Han råber til mig i et skænderi at det ham vennen gjorde var okey, og at jeg må lære at tage imod folks meninger.. og at han var enig med vennen osv.. Det gjorde mig bare endnu endnu mere ked..for nu ved jeg at han godtager at en ven siger sådan noget pladder til mig..

Hvordan havde jeres kæreste reageret (helt ærligt) hvis I stod i vores situation?

Skal jeg være skuffet over min kæreste? Vi er tæt på at gå fra hinanden..

Vi har boet hver for sig de sidste 5 dage…og han har skrevet nat og dag ta han savner mig osv..og så kom han hjem til mig lige før, og så kom det frem det der med vennen..

Rigtig dårlig måde at komme ind på livet af mig igen…at starte med at sige at vennen har ret, og at han vil have sit eget liv også..nu er han kørt igen og vi er uvenner..

Hvordan ville I reagere? Jeg tænker meget over hvad folk mener om mig, så jeg blev rigtig ked af det..

Sidder alene stille og græder..

som han sir:

“Det var bare Y´s mening, og den kan jeg ikk gøre noget ved. Jeg kan jo ikk ændre hvad han mener. Den holdning må du bare tage imod”

Burde han ikk støtte mig? Men sådan er det med alt og alle..han støtter alle andres mening..