Viser 1 indlæg (af 1 i alt)
  • Forfatter
    Indlæg
  • #5407779
    Anonymous
    51552 Indlæg

    Og så lå man dér!

    PRØV lige se hvad min søde kæreste har skrevet til mig.. Han har godt nok ikke selv fundet på det – Det har Dannyboy – men han har siddet og skrevet et lille brev til mig hvor digtet står i, og hvor han undskylder for så tit at være en klaphat … Hvem kan stå for DET?? Helt ærligt! 😀
    Lige pludselig var jeg slet ikk sur mere – Det er unfair tricks 😛 ….

    Jeg får aldrig nok af dig
    aldrig
    og ligemeget hvad jeg siger til dig er det altid for lidt
    Salomons Højsang for lidt
    Only you for lidt
    alle opmærksomheder altid for små og utilstrækkelige
    og ligemeget hvilke billeder jeg finder
    er de ikke nok
    det er alt sammen for lidt
    Du er min mantra men mere end det
    Du er min Aum mit Evangelium
    min solopgang
    min vejrtrækning
    Du er en blændende eksplosion i et kosmos bag øjenlågene
    Du er en erosion i huden
    Du er den smukkeste hallucination jeg kender
    for selvfølgelig kan du ikke være virkelig
    hvis sådan noget som dig kunne være virkeligt
    så Universet anderledes ud
    Du er simpelthen et alternativt Univers
    og det siger alt sammen for lidt
    jeg er et lille barn og du er en pose bolscher
    der skal altid være mange tilbage
    ligemeget hvor mange jeg spiser
    og jeg vil hele tiden spise af dem
    det skal være sådan
    jeg vil have dem og have dem NU
    men jeg vil også vide de ligger der i morgen alligevel
    sådan er det
    og jeg har lyst til at bide dig i stykker
    og fortære dig i små stumper
    og jeg vil tage så hårdt fat om dig at jeg knuser dig til pulver
    og så vil jeg tage bad i dig
    og jeg vil flå huden af for at sé dig helt indvendigt
    og jeg vil få mine læber ombygget til en trykmaskine
    der stempler små røde hjerter på din krop overalt hvor jeg kysser
    og jeg vil ridse mig tværs over din hud
    med copyright
    sådan er det
    og alt hvad jeg siger til dig om det
    er altid håbløse underdrivelser
    jeg kan ikke engang kalde dig en solopgang
    så meget har Solen simpelt hen aldrig betydet for mig
    intet har eksisteret før dig
    hvor du begynder
    begynder Verden
    Du er næsten FOR MEGET at sanse
    og når jeg siger “Jeg elsker dig”
    mener jeg det somme tider som ørken-araberne
    der stoisk siger “Smuk sol, ikke”
    mens en brændende planet over deres hoveder
    svider deres sidste afgrøder væk…

    Det er bare så atypisk ham! Jeg er helt lost! 😀

Viser 1 indlæg (af 1 i alt)

Du skal være logget ind for at svare på dette indlæg.