Snakker du i søvne?

Hej piger 😀

Jeg er desværre blevet syg, og jeg trænger sådan til noget opmuntring, derfor tænkte jeg, at vi skulle have en hyggelig/sjov debat:

Så snakker og/eller går du i søvne? 😛 Hvis ja – så ville det være hyggeligt, hvis du vil komme med alle de gode historier 😀

Jeg er selv lidt af en ekspert på området – jeg har både gået og talt ekstremt meget i søvne som barn (snakker stadig i ny og næ 🙂 )

Kan da selv starte med en historie fra jeg var omkring de 15 år:

Min storesøster ringer ved en 3-tiden om natten efter en bytur, hvor hun har glemt sine nøgler.. Hun vil høre om jeg er hjemme, så jeg kan komme ud og låse op for hende. Jeg fortæller hende at jeg er til ekstra-elevråds-evaluerings møde på skolen, og derfor ikke kan åbne. Hun bliver ret overrasket, da det er weekend, og midt om natten – hvem fanden holder møde der? Så hun spørger mig om det er rigtigt, hvornår jeg kommer hjem osv. osv.. Jeg svarer på alle hendes spørgsmål og siger at jeg altså har travlt og ikke har tid til at snakke… Hun bliver ved med at stille spørgsmålstegn ved det, da det bare lyder for usandsynligt.. Og til sidst spørger hun så (vist nok fordi de ting jeg svarer så småt stopper med at give mening) om jeg er derinde, og ligger og sover? Der bliver lagt på, og jeg kommer derefter ud og åbner døren for hende.. Hun griner og fatter intet… Jeg råber bare i hovedet på hende…. ARRRRGGH jeg er altså ved at dø af træthed. Hvorefter jeg går i seng.
Næste morgen griner hun længe og spørger derefter om jeg kan huske hvad jeg har lavet i nat… og selvfølgelig kunne jeg ikke det. 😀

Det er så absurd at man kan lave en million ting uden at have den mindste idé om det 😀

Hvad tror I det skyldes, at nogle snakker i søvne, og andre ikke?