Ungernes far ringede her tidligere, og ville have dem på ferie i uge 25. For min skyld må han godt få dem derned på ferie. Men jeg vil have ham til at søge gennem statsforvaltningen.
Han har set dem kortvarrigt 2 gange, og haft dem på ferie i 5 dage 1 gang siden d.6 oktober 2006. Så han “kender dem” jo ikke rigtigt mere. De har udviklet sig meget siden da, og Cecilie har fået astma – hvilket han ikke vil sætte sig ind i, kan jeg forstå på ham… -Da det jo er noget jeg har påført hende… 🙄
Han mener samvær hver 6 weekend – hvis han har fri og råd – er nok. Og det er jeg ikke enig i.
Så jeg har bedt ham søge gennem statsforvaltningen, hvis han vil have dem på sommerferie og samvær.
Men tror I at han får lov til, at have dem hver 6 weekend og en hel uge i sommerferien, hvis han først nosser sig til at søge her engang i april..? De er ikke vant til at være så langt hjemmefra så længe af gangen, og sidste gang skulle Xander overtales til at tage afsted. Og så synes jeg at hver 6 uge er langt fra ofte nok! I mine øjne skal det mindst være hver 4 uge!! MINDST!! Ellers kan han jo ikke følge med i deres udvikling, og de når at “glemme” ham.
Det er ikke fordi han ikke må se dem, eller jeg ikke vil samarbejde. Der har bare været så mange problemer, at jeg gerne vil have det til at køre gennem amtet.