Spørgsmååål :)

Ja, jeg passer en femårig dreng, L, og en toårig pige, M.
Her i sidste uge havde jeg først hentet M i DP, hvorefter jeg gik medklapvognen til børnehaven for at hente L.

Da vi kommer ud fra børnehaven skal jeg have M op i klapvognen, og L fjoller lidt rundt med et fastelavnsris – fint nok. Da jeg næsten har fået M op i klapvognen kigger jeg mig over skulderen, og L er på vej væk – den vej vi skal altså (skal lige siges at der næsten aldrig er nogen biler der, og der er højst 900 m. til deres hus, han kan godt vejen).

Jeg kalder på ham, og siger han lige skal vente. Han råber tilbage at han altså nogen gange siger ‘hvem kommer først’ og løber, og jeg siger at det kan vi gøre når vi kommer hjem, for jeg kan jo ikke løbe med klapvognen. Han går videre. Må hive M op fra klapvognen og skynde mig hen til ham, for han gik sgu hurtigt.

Siger til ham, at han skal vente på mig og M, men det vil han ikke. Hvordan i alverden skulle jeg få ham til det? siger så ‘Jamen du bliver jo nødt til at gå sammen med os, ellers kan jeg ikke finde vej’ og så kom han med. Blev lidt i tvivl om sådan en hvid løgn er okay?

En ting til: sidst jeg hentede ham stoppede han konsekvent op HVER gang han bare HØRTE en bil, og jeg roste ham for at være så god til at kigge sig for osv.
Men den dag gik han bare over vejen! Sagde til ham ‘L, du glemte da at kigge dig for!’ og han sagde ‘det behøver jeg ikke, for jeg går så hurtigt!’
Prøvede at forklare ham at det ikke gjorde nogen forskel, hvis der kom en bil, men han virkede pænt ligeglad..

Mit spørgsmål er nu, om jeg skal gøre noget ved det eller lade forældrene om det, og evt. hvad jeg skal gøre?

Håber nogen kan hjælpe 🙂