-
Indlæg
-
@Miiwer wrote:
@Snulle wrote:
@Miiwer wrote:
Jeg får helt ondt i maven af at læse om alle de forældre og tætte forhold som er ødelagte på grund af så store skuffelser.
Jeg er lykkelig over at jeg har et smaddergodt forhold til hele min familie.
Mine skuffelser er bare helt banale såsom hvis kæresten igen sidder for meget ved sin PC eller glemmer at fortælle mig noget..Så vil bare give jer alle et stort kram 🙂
Ingen sorger er for små til at finde indpas her i tråden…
Drønhamrende lækkert ava du har fået – du er hot!
Ih, tak. Hvor er du dog sød altså 😀
Næææh, jeg er bare objektiv. Det er et virkeligt godt billede af dig! Og det er ikke for at fedte for dig – det er bare hvad jeg synes.
@Maria85 wrote:
@Snulle wrote:
@Maria85 wrote:
Har også en del skuffelser i mit liv, men har svært ved at beskrive dem i åbent forum, uden at få dårlig samvittighed…
Det har jeg fuld forståelse for.
Dog ville det være rart at kunne dele dem med nogle også herinde…..
Der er et lille symbol hvor der står PM under mit indlæg her.. Kan du se det? Hvis nu du trykker på det, så åbner en helt ny, magisk verden sig for dig 🙂
Min største skuffelse er min momor.. Hun er ikke intresseret i hendes børnebørn eller hendes børn for den sags skyld… det skete for flere år tilbage at hun ikke ville lave noget at gøre med os.. Det er kun hendes kærestes børn der dur.. selv da mine forældre blev skilt og min mor havde brug for at snakke ville min mormor ikke hører på hende..
Er rigtig ked af det er gået sådan med min mormor for sådan har det ikke altid været.. da jeg var mindre kom hun tit forbi når hun havde fri og så blev jeg hentet af hende.. og hun kom også tit i weekenden med morgenbrød.. har virkelig haft et tæt forhold til hende.. og nu er hun den eneste af mine bedsteforældre jeg har tilbage.. så det er jeg rigtig ked af..
har dog overvejet at skrive et brev til hende men ved ikke om jeg tør at sende det til hende..@millamilla wrote:
Min største skuffelse ligger nogle år tilbage… og faktisk er den lidt 2 i en…
da min kæreste er i militæret, har en af hans soldaterkammerater “lånt” hans telefon (uden at spørge om lov) og via den flirtet med min 14-15 årige lillesøster og bedt hende om at sende billerder af sig selv i g-streng (alt via sms og mms) og “vennen” havde skrevet det var ham der skrev…
Kæresten vidste slet ikke noget om alt det før min far kom hjem til os den efterfølgende weekend (hvor kæresten var hjemme) med alle sms’erne printet ud, og anklagede min kæreste for at have skrevet de ting… mine forældre nægtede at tro på det ikke var ham, og jeg følte mig noget så spilttet, for de tvar jo min familie, men samtidig vidste jge bare at han ikke havde gjort det, kendte ham trods alt…
men vi gik fra hinanden, men forblev venner, han tog 3 uger til skotland med søværnet, og da han kom hjem, fandt vi sammen igen, men han nægtede at have noget med min familie at gøre i 1½ år…
så i den tid måtte jeg deltage i 2 barnedåbe, min søsters konfimation og en anden søsters bryllup alene, selvom han var inviteret, for han ville bare ikke… han følte sig ikke velkommen efetr den behandling han havde fået, og forstår ham godt….
Så var utrolig skuffet over mine forældre…
3-4 månder efter mine forældre anklager kommer min veninde og fortæller mig at hun altså ikke syntes jeg skal være sammen med ham mere, og at den fyr hun forsøgte at sætte mig sammen med da vi avr fra hinanden, altså stadig var interesseret i ham…
det skuffede mig så meget, for hun vidste at jeg følte min kæreste var den rette for mig… og hun var altså min bedste veninde, havde kendt hende siden vi begyndte i børnehave samme dag… det er nu 4 år siden, og har ikke rigtig snakket med hende siden…
men alt er okay nu, mellem min kæreste og mine forældre, min far græd af lykke da vi fortalte vi var gravide, han var så bange for at det ikke kunne lade sig gøre, nu vi havde forsøgt i over 1 år, så det var jo dejligt…
Puha en historie. Sikke et dilemma du har stået i. Kæmpe meget respekt til dig for at have kunnet balancere mellem kæresten og familien, når de nu ikke kunne sammen.
Og din veninde….. tsk tsk tsk!
@Snulle wrote:
@Maria85 wrote:
@Snulle wrote:
@Maria85 wrote:
Har også en del skuffelser i mit liv, men har svært ved at beskrive dem i åbent forum, uden at få dårlig samvittighed…
Det har jeg fuld forståelse for.
Dog ville det være rart at kunne dele dem med nogle også herinde…..
Der er et lille symbol hvor der står PM under mit indlæg her.. Kan du se det? Hvis nu du trykker på det, så åbner en helt ny, magisk verden sig for dig 🙂
Hehe, hvor er du sød…
@MissLadybug wrote:
Min største skuffelse er min momor.. Hun er ikke intresseret i hendes børnebørn eller hendes børn for den sags skyld… det skete for flere år tilbage at hun ikke ville lave noget at gøre med os.. Det er kun hendes kærestes børn der dur.. selv da mine forældre blev skilt og min mor havde brug for at snakke ville min mormor ikke hører på hende..
Er rigtig ked af det er gået sådan med min mormor for sådan har det ikke altid været.. da jeg var mindre kom hun tit forbi når hun havde fri og så blev jeg hentet af hende.. og hun kom også tit i weekenden med morgenbrød.. har virkelig haft et tæt forhold til hende.. og nu er hun den eneste af mine bedsteforældre jeg har tilbage.. så det er jeg rigtig ked af..
har dog overvejet at skrive et brev til hende men ved ikke om jeg tør at sende det til hende..Jo, send et brev. Send et brev til hende med dine følelser, men nok vigtigst af alt dit afsavn. Beskriv hvor meget jeres tætte relation betød for dig, og hvor ked af det du er over, at I ikke har den mere. I say go for it!
Det må nok være at Marc skred under graviditeten, det tidspunkt jeg havde allermest brug for ham.
Godt nok kom han tilbage 18 uger efter, men det gjorde stadig enormt ondt og jeg kan stadig ikke tilgive ham fuldt ud for det eller for det han lavede mens vi var fra hinanden.@LailaC wrote:
Det må nok være at Marc skred under graviditeten, det tidspunkt jeg havde allermest brug for ham.
Godt nok kom han tilbage 18 uger efter, men det gjorde stadig enormt ondt og jeg kan stadig ikke tilgive ham fuldt ud for det eller for det han lavede mens vi var fra hinanden.ØV, pauser hvor den ene laver noget, og den anden ikke gør, er bare dødens pølse! 18 uger er også meget lang tid at være væk!!! Jeg forstår godt du var skuffet.
@Snulle wrote:
@MissLadybug wrote:
Min største skuffelse er min momor.. Hun er ikke intresseret i hendes børnebørn eller hendes børn for den sags skyld… det skete for flere år tilbage at hun ikke ville lave noget at gøre med os.. Det er kun hendes kærestes børn der dur.. selv da mine forældre blev skilt og min mor havde brug for at snakke ville min mormor ikke hører på hende..
Er rigtig ked af det er gået sådan med min mormor for sådan har det ikke altid været.. da jeg var mindre kom hun tit forbi når hun havde fri og så blev jeg hentet af hende.. og hun kom også tit i weekenden med morgenbrød.. har virkelig haft et tæt forhold til hende.. og nu er hun den eneste af mine bedsteforældre jeg har tilbage.. så det er jeg rigtig ked af..
har dog overvejet at skrive et brev til hende men ved ikke om jeg tør at sende det til hende..Jo, send et brev. Send et brev til hende med dine følelser, men nok vigtigst af alt dit afsavn. Beskriv hvor meget jeres tætte relation betød for dig, og hvor ked af det du er over, at I ikke har den mere. I say go for it!
inderst inde er jeg nok lidt bange for at blive afvist igen.. Men har prøvet at skrive et brev som ligger på min pc, så det skal bare sendes..
En anden skuffelse var dengang mine forældre blev skilt.. Jeg troede jeg kunne stole på et familiemedlem og snakke med hende om tingene.. Men nej, hun begyndte at fortælle løgne om mine forældre.. især min mor.. og det er noget der sidder dybt i mig, for følte/føler mig virkelig svigtet af hende.. og dette har også gjort at jeg skal se folk meget an før jeg lukker dem helt ind..
@MissLadybug wrote:
@Snulle wrote:
@MissLadybug wrote:
Min største skuffelse er min momor.. Hun er ikke intresseret i hendes børnebørn eller hendes børn for den sags skyld… det skete for flere år tilbage at hun ikke ville lave noget at gøre med os.. Det er kun hendes kærestes børn der dur.. selv da mine forældre blev skilt og min mor havde brug for at snakke ville min mormor ikke hører på hende..
Er rigtig ked af det er gået sådan med min mormor for sådan har det ikke altid været.. da jeg var mindre kom hun tit forbi når hun havde fri og så blev jeg hentet af hende.. og hun kom også tit i weekenden med morgenbrød.. har virkelig haft et tæt forhold til hende.. og nu er hun den eneste af mine bedsteforældre jeg har tilbage.. så det er jeg rigtig ked af..
har dog overvejet at skrive et brev til hende men ved ikke om jeg tør at sende det til hende..Jo, send et brev. Send et brev til hende med dine følelser, men nok vigtigst af alt dit afsavn. Beskriv hvor meget jeres tætte relation betød for dig, og hvor ked af det du er over, at I ikke har den mere. I say go for it!
inderst inde er jeg nok lidt bange for at blive afvist igen.. Men har prøvet at skrive et brev som ligger på min pc, så det skal bare sendes..
Hvis du har lyst til det, så vil jeg gerne læse det igennem og give min mening til det…. Og hvis ikke er det også helt ok. Når det allerede er skrevet, så mangler der bare et frimærke og en gåtur til postkassen!
@MissLadybug wrote:
En anden skuffelse var dengang mine forældre blev skilt.. Jeg troede jeg kunne stole på et familiemedlem og snakke med hende om tingene.. Men nej, hun begyndte at fortælle løgne om mine forældre.. især min mor.. og det er noget der sidder dybt i mig, for følte/føler mig virkelig svigtet af hende.. og dette har også gjort at jeg skal se folk meget an før jeg lukker dem helt ind..
Ja, brændt barn skyr ilden. Det kender jeg også godt selv.
@Snulle wrote:
@MissLadybug wrote:
En anden skuffelse var dengang mine forældre blev skilt.. Jeg troede jeg kunne stole på et familiemedlem og snakke med hende om tingene.. Men nej, hun begyndte at fortælle løgne om mine forældre.. især min mor.. og det er noget der sidder dybt i mig, for følte/føler mig virkelig svigtet af hende.. og dette har også gjort at jeg skal se folk meget an før jeg lukker dem helt ind..
Ja, brændt barn skyr ilden. Det kender jeg også godt selv.
Heldigvis er det kvindemenneske heldigvis ikke i familien mere.. mine forældre blev skilt for snart 7 år siden.. og det var først her for nyligt at jeg fortalte det til min mor.. selv på det tidspunkt syntes jeg det var hårdt at fortælle hende det..
Du skal være logget ind for at svare på dette indlæg.