Stolt af mig selv og "bange"….

Ja, jeg tog hjem fra skole tideligt i dag, efter som jeg ikke følte mig tilpas.
Smuttede i seng, og før jeg når at falde i søvn, begynder balladen fra mine naboer.
Det er et ungt par fra Afganistan, de har en lille baby på et par uger. Kan høre at babyen grader, og han begynder at skælde hende ud. Babyen holder op med at græde, og de skændes. Kan høre at han banker hende, hun græder og skriger.
Jeg bliver bange og får melidenhed med hende og den stakkels baby der er midt i deres rod.
Jeg ringede til politien og sagde det som det var. De kom meget hurtigt efter.
Tog selv en tur ud at køre da jeg ikke er helt tryg at være deres nabo. Vi bor i et kollegie, Jeg alene med min datter på 2. Han ved godt hvem hans nabo er. Føler mig meget utryg hvor jeg har anmelt ham. Det er ikke så svært for ham at regne ud, hvem har anmellt ham. Det er kun en overbo, og så mig der bor ved siden af.
Er bange for at han vil hævne sig på mig eller min bil. Jeg har ingen familie her i byen.

Hvad ville I have gjort og gøre ?