straf.

“straf” til så små børn.. hmm det er en svær størrelse. Men jeg forstår godt hvor du vil hen med dit ordvalg. Kasper havde også en periode som lille hvor han overhovedet ikke ville ligge/sidde på gulvet selv med hans legesager! -han flippede også totalt ud, også uden tårer..
Men den går jo altså bare ikke i længden! Når jeg havde tjekket at der ikke var noget i vejen fik han også lov til at skrige færdig, mens jeg tømte opvaskemaskine eller andet.
Jeg ville nu ikke sætte han i et andet rum, da han ikke skulle opleve at jeg ikke “ville ham” men at han altså også skulle kunne underholde sig selv i en kort periode.
Jeg tror ikke at man gør børnene nogen tjeneste ved at lære dem at skaber man sig nok, får man det som man vil have det..
Mht. at du sætter ham i sengen.. Måske skulle du bare lade ham være hvor han nu engang er, når hysteriet starter. -Han skulle jo nødig opfatte sengen som et sted hvor man kommer hen når man “er slem”. Det kunne måske give problemer med at lægge ham til at sove på længere sigt. Bare en strø-tanke…
-Det samme tænker jeg om det med at sende børnene ind på værelset når de bliver ældre. Kasper er snart 2 1/2 år, og jeg vil egentligt gerne høre jer andre om i har en god ide til et alternativ til at sende dem på værelset når de går for langt? -Vi ønsker ikke at bruge hans værelse som et sted hvor man “straffes”, Da det gerne skulle være et trygt og rart sted for ham..
Nogle gode ideer?